For tre år siden var han afhængig af stoffer og boede på gaden – men da norske Aleksander Vattøy mødte sit livs kærlighed Linda i sommeren 2014, blev alting forandret.
På mindre end et år blev Aleksander helt stoffri og så sent som i maj blev han desuden far for første gang.
Nu drømmer familien om at købe deres eget hus – men der er et problem.
For at kunne købe et hus til sig selv, Linda, hendes søn og deres fælles datter, skal Aleksander have et fast job – noget som har vist sig at være svært. Rigtigt svært. Med sin baggrund som stofmisbruger har mange arbejdsgivere rystet på hovedet, når den 29-årige mand tilbyder sin arbejdskraft.
– Når man tænker på, at jeg har ti år uden noget på CV’et og en tatovering på halsen, er det ikke let. Jeg søger alle slags jobs. Absolut alt, siger Aleksander Vattøy Dyrhol til Norsk TV2.
Efter mange gange med “tak, men nej tak” bestemte Aleksander sig for at tage en sidste, desperat udvej i brug. Han henvendte sig til offentligheden via Facebook – og var helt åben og ærlig omkring sit tidligere liv.
“Hej! Jeg hedder Aleksander og søger et fast job. Desværre ser mit CV ikke ud som for de fleste andre, eftersom jeg ikke har haft et liv som de fleste andre. Dette forfølger mig nu på arbejdsmarkedet,” indleder han inlægget.
Han fortæller senere om sin lange og hårde baggrund som stofmisbruger, inden han fortsætter:
“Jeg er så glad for mit liv nu og alt det, jeg har lykkedes med at opnå, men det eneste som mangler, er et fast job, så jeg og min kæreste kan købe et hus til familien og få det lidt lettere økonomisk. Hvis du, eller nogen du kender, er en arbejdsgiver, som vil give mig en chance, så kontakt mig venligst. Jeg kommer ikke til at svigte dig, og jeg har lært at værdsætte chancerne, jeg får i livet.”
Aleksander havde dog ingen ide om hvilken gennemslagskraft, hans oplæg ville få. På bare to dage er det blevet delt mere end 22.000 gange – og på trods af, at han ikke har fået tilbudt et fast job endnu, så har mange mennesker kontaktet Aleksander personligt og tilbudt ham andre opgaver.
– Jeg har eksempelvis fået mails fra folk, som vil sponsorere penge til et kørekort, siger han til Norsk TV2.
Efter med stor viljestyrke endelig at have fået sit liv på rette køl, så fortsætter Aleksander sin jagt på et fast job – overrasket over det enorme rygstød, han har fået fra venlige medmennesker.
“Tusind, tusind tak til alle, som deler videre. Det er helt utroligt, at så mange vil hjælpe mig og bryder sig om et menneske, de ikke engang kender. Tak,” skriver han i en kommentar til sit Facebook-indlæg.
Del gerne historien for at hjælpe Aleksander til at finde et job!