Klokken var 4 om morgenen og Alexander Bekasov var på vej hjem fra arbejde, da han fik øje på noget usædvanligt.
Det, han først troede var en mand, viste sig hurtigt at være en lille dreng, der virkede til at være helt alene. Situationen viste sig at være langt være, end han i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.
Han rullede vinduet ned og talte til drengen, der ikke havde været mere end tre år gammel. Da han ikke fik noget svar, steg han ud af bilen og gik hen til drengen. Det var på dette tidspunkt, han så det frygtelige.
Drengen var dækket af blå mærker, hudafskrabninger og havde en lille blodig klud bundet sløset omkring sin pande.
Alexander, der bor i ukrainske Odessa, forstod øjeblikkeligt, at han var nødt til at ringe til politiet. Drengen sagde ikke et ord, og selv da politiet ankom til stedet, var det umuligt at få ham til at tale.
Det eneste ord de kunne få ud af drengen var Vova, hvilket er en forkortelse af navnet Vladimir.
Den lille dreng blev straks kørt på hospitalet.
Her kunne lægerne konstatere, at han var afkølet og udmattet. Selv på hospitalet ytrede den lille dreng ikke et ord, hvilket fik lægerne til at tro, at han var vant til at blive slået.
Da de fjernede den blode klud fra hans hoved, så de et stort sår, der så ud som om, at nogen havde forsøgt at skære en stor del af hans pande væk.
Lægerne forsøgte ihærdigt at få Vova til at fortælle, hvad der var sket. Men han kunne ikke huske noget, ikke engang sin mors navn.
Han var i stand til at lege og spise selv, så han var sandsynligvis vokset op i en familie, men hans hukommelse virkede til at være undertrykt.
Historien om den lille dreng blev hurtigt kendt, og mange valgte at donere penge til drengens hospitalsomkostninger og donerede tøj, legetøj og bleer.
Både i Rusland og Ukraine forsøgte man på landsdækkende TV at få svar på, hvad der kunne være sket med drengen. Men det virkede som om, at Vova var dukket op ud af ingenting.
Drengen var hverken meldt savnet eller stod registreret i en database.
Efter fire måneder blev Vova udskrevet fra hospitalet og overdraget til myndighederne, hvor han blev gjort klar til adoption. Han fik også navnet Dobroslavov.
Otte familier viste straks interesse for drengen og myndighederne lovede, at drengen ikke skulle savne noget hos sin nye familie.
I samråd med psykologer har Vovas nye familie besluttet at holde deres identitet hemmelig for dermed at undgå mediebevågenhed, så drengen kan komme sig over de forfærdelige oplevelser, han har været igennem. Nu kan han lære sin familie at kende i fred og ro.
Politiet undersøger fortsat, hvad der kan være sket med ham. Vova har boet hos sin nye familie siden slutningen af 2016.
Nu håber jeg, at Vova får et godt liv, og at han er glad hos sin nye familie.
Alle børn fortjener en barndom med kærlighed og omsorg – del hvis du er enig.
