Foto: Allan Poulsen/Shutterstock

Allan inviterer ensomme og enlige forældre til gratis juleaften: Ingen fortjener at sidde alene den aften

Julen er hjerternes fest, hvor vi mødes med mennesker, som vi elsker og holder af. Her nyder vi god mad og hygge, men det er ikke en selvfølge for alle i Danmark. Rundt omkring i landet sidder mennesker, som ikke har råd til at holde en stor julefest eller som ikke har nogen at fejre dagen sammen med. Men sådan bør det ikke være, hvis man spørger Allan Poulsen, der har inviteret 30 fremmede til julefest.

– Ingen fortjener at sidde alene den aften, siger Allan Poulsen til Newsner Danmark.

Lækker mad, julegaver og pakkeleg. Allan Poulsen er klar til en festlig og god juleaften, men gæsterne kender han endnu ikke. Han har valgt at åbne sit hjem og invitere 30 mennesker til juleaften med masser af god mad, hygge og gaver – helt gratis for deltagerne.

De sidste to år har Allan Poulsen åbnet sit hjem juleaften, og den tradition fortsætter han i år.

– De bedste jul jeg har haft, er dem, jeg har holdt de sidste par år, siden jeg åbnede mit hjem, siger Allan Poulsen til Newsner Danmark og fortsætter:
– Der er mange, som sidder alene eller som ikke har råd til at holde jul. Hvis jeg kan gøre en forskel, så er det det, jeg skal gøre. Jeg bliver nødt til at gøre noget, når jeg har muligheden for at hjælpe. Vi skal turde åbne vores hjem.

Der er ét ord, som skinner igennem hans handlinger: Næstekærlighed. Og ifølge Allan Poulsen kræver det ikke meget at skabe en god aften for andre.

– Rigtig mange af os laver for meget mad den aften, så det ville ikke betyde noget, hvis man inviterede 3-4 mennesker mere med. Det koster ikke noget at åbne sit hjem. Hvis vi alle sammen bidrager lidt, så kan livet blive bedre for mange, siger Allan Poulsen.

Allan har fået god opbakning fra lokalsamfundet, hvor flere har doneret mad og drikkevarer til det gode formål.

Dagen starter ud klokken 15:00, hvor der vil være gløgg og æbleskiver, og folk kan lære hinanden at kende, inden aftenen byder på juletræ, god mad og hygge.

Det er ikke kun juleaften, at Allan Poulsen åbner sit hjem. Om sommeren åbner han sit hjem og inviterer børn og forældre som ikke har råd til det på sommerferie. Sammen med sin veninde startede han for 3 år siden Facebook-gruppen Vi hjælper stadig i hele Dk, hvor de samler mad, tøj og møbler ind til danskere, som har brug for det.

Allan håber, at folk som skal sidde alene ser hans opslag, så de i stedet kan komme ud til en hyggelig aften sammen med ham og hans familie. Hvis man har lyst til at deltage i julefesten, kan man kontakte Allan på Facebook.

GRATIS JULE AFTEN. (Få pladser inu)Hejsa alle sammen derudeHåber i lige vil bruge 2 min på denne video Må meget gerne deles ❤ Jeg har de sidste 2 år åbnet dørene jule aften for enlige. Forældre med børn el bare andre der sku sidde selvIngen fortjener at sidde selv netop denne denne aften. Og har altid sagt at kan jeg gøre en forskel der så vil jeg meget gerne åbne huset til god mad og hygge❤Og det vil vil vi rigtig gerne gøre igen iår.Vi har plads til ca 30 herhjemme på den gamle skole Denne aften er helt gratis Og eneste i skal medbringe er godt humør. Et smil på læben og en lille pak til pakke leg.Så søger vi for at tænde op i brændeoven, god mad, drikkelse, gaver og masse af hygge 😀Så skal du sidde selv el med dine børn el kender du en der skal så syndtes jeg du skal komme hjem til os Det forgår adsbølvej 3 6870 ølgod og vi starter ved 15 tiden med hyggeVi glæder os til at se en masse mennesker Har dette fanget din interesse så skriv en besked til os 😀Og tusind tak tilpeter fra coca cola Martin fra rema 1000 ølgodThomas spisehuset pagoden ølgodog alle de lokale butikker der støtter op med gaver 💪 og alle der hjælper Tak fordi i altid støtter op om det jeg fortager mig❤❤Hilsen Allan og Nathalie

Posted by Allan Poulsen on Tuesday, November 20, 2018

Hvor er det et fantastisk initiativ. Nu hjælpes vi ad med at dele det vigtige budskab, at hvis vi alle hjælper en lille smule, så bliver det hele bedre for alle.