Min mor har altid været den i familien, som har haft styr på alt. Sørget for at alt fungerer og altid været en klippe i med- og modgang.
Hun har skrubbet, bagt, krammet og lyttet, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden hende.
Men hun begynder at blive ældre, orker ikke helt så meget, og jeg er begyndt at indse, at jeg en dag skal klare mig uden hende.
Men til forskel fra Kelly Gundersons mor, så kommer min mor sandsynligvis til at huske mig.
Efter at Kelly og hendes tvillingesøsters mor Daphne Tresher blev ramt af Alzheimers, blev hendes hukommelse værre, og i 87-årsalderen kunne hun ikke længere huske sine børn.
Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man må føle, når ens egen mor ikke længere kan genkende en.
En måde for Kelly at håndtere sorgen var ved at filme små videobider med sin mor. Selvom hendes mor ikke kunne huske hende, så ville hun have de små fine minder af sin mor.
En morgen lå Kelly sammen med sin mor i sengen og talte om livet, da hun ville til at indspille en ny film.
Daphne undrede sig over, hvad Kelly lavede i hendes seng, hun kunne som sædvanligt ikke genkende sin datter.
“Du minder mig lidt om min mor”, siger Daphne til Kelly.
Som så mange gange før forklarer Kelly sin mor, at hun er hendes datter.
”Tror du, at jeg havde lagt mig i en ukendt kvindes seng”, spørger Kelly sin mor.
Moren svarer: “Nej, jeg tror, man må elske nogen for at lægge sig nogens seng”.
“Jeg elsker dig”, siger Kelly til sin mor.
“Jeg elsker også dig”, svarer hun.
“Men ved du, hvem jeg er?”, spørger Kelly forbløffet.
“Ja, du er jo dig, som er Kelly!”
Kelly smiler mod sin mor.
“Der ser du, jeg elsker Kelly, døbte jeg dig ikke Kelly?”, siger moren.
“Det gjorde du i hvert fald”, svarer datteren.
“Jeg elsker dig, Kelly”, siger moren.
Det er så rørende at lytte på samtalen mellem mor og datter.
Selvom det bare er for et kort øjeblik, at Daphne får sin hukommelse tilbage, så er det et øjeblik som Kelly kommer til at huske resten af sit liv.
Jeg kan virkelig anbefale sig at lytte til deres samtale her:
Intet barn vil se sin forælder eller nogen man elsker blive ødelagt af Alzheimers.
Det er derfor små øjeblikke som disse bliver utroligt vigtige og mindeværdige.
Del videoen med dine venner på Facebook, måske det kan blive en trøst for nogen, som er i samme situation som Kelly.
