Før eller siden må alle forældre forholde sig til, at deres børn bliver mere selvstændige.
Det handler om de øjeblikke i livet, hvor de små skal lave noget på egen hånd.
Vejen til skole eller vejen hjem fra en ven er eksempler på sådanne ting. Den amerikanske mor Alexa Bjornson kender frygten for at overlade sit barn til at klare sig selv.
Desværre havde hun ikke et andet valg. Da hendes 7-årige søn Landon blev ved med at spørge hende, om han måtte besøge sin far, kunne hun ikke sige nej.
Bekymret over søns autisme
Landons far boede i den amerikanske by Oregon; Landon og Alexa dog i Las Vegas.
Selvom indenrigsflyvninger er almindelige i USA på grund af de lange afstande, var Alexa bange for, hvad der kunne ske på turen.
Flyveturen mellem de to byer var ikke lang, og Landon så frem til at ankomme og besøge sin far. Men det faktum, at Landon har autisme, bekymrede mor Alexa.
Landon selv syntes ikke at have de mindste betænkeligheder ved at flyve alene.
Han havde ventet længe på den dag, hvor han endelig ville få sin mors tilladelse til at tage afsted. For at dæmpe sine bekymringer skrev Alexa et brev, som hun gav til sin søn.
Hun bad Landon om at give brevet til en, der ville sidde ved siden af ham på flyet til Oregon.
Det hjertevarme brev lød således:
Hej! Det her er Landon! Han er 7 år og flyver alene for første gang.
Han har funktionel autisme, hvilket betyder, at han er meget intelligent og kærlig, men har en tendens til at blive følelsesmæssig, når han er bange og kan blive hyperaktiv.
Han spørger dig måske: “Er vi der endnu?” eller bliver lidt højlydt, når han har sine hovedtelefoner på. Hvis du kunne hjælpe med at få ham til at føle sig godt tilpas og tryg, ville jeg være evigt taknemmelig! Han er måske bange i starten, men han har pakket snacks og spil. Mit navn er Alexa (mor), og hvis du hører noget på flyet, som jeg burde vide, bedes du skrive eller ringe til mig. Det er til dig! ($10 dollars). Tak og nyd din flytur /Alexa.
Så snart Landon landede og blev hentet af sin far, fik Alexa besked på, at alt gik godt.
Men da Landon vendte hjem senere, modtog hun en besked, hun ikke var forberedt på.
Teksten, der overvældede mor Alexa, lød som følgende:
Alexa, mit navn er Ben. Jeg var Landons sidemand på hans fly til Portland. Han spurgte flere gange, om vi var der endnu, men han var en god rejsekammerat. Vi havde det sjovt med at spille flere runder sten-saks-papir. Han er en god fyr, og du er en heldig mor. Jeg sætter pris på dine $10, men det var ikke nødvendigt. Jeg donerede det til Autism-Society.org til ære for Landon. Hav en god dag.
Sikke et rørende brev og en god mand, der ville tage sig af en fremmed dreng.
Selvom historien efterhånden er et par år gammel, så er den værd at læse og dele, så flere kan blive inspirerede til at behandle
