Med en vilje af stål er der nærmest ikke noget, som kan stå i vejen for et menneskes drømme og mål.
Det er præcis, hvad man kan sige om Trisha Taylor, fra Idaho, USA.
På grund af en sjælden sygdom er hun kun 86 centimeter høj.
Lægerne gav hende tidligt beskeden om, at en graviditet kunne knuse hende, og hvis hun var bekymret for sit liv, måtte hun forberede sig på et liv uden børn, skriver Daily Mail.
Men år senere skulle hun få dem alle til at tabe kæben.
Hver dag fødes der hundredtusindvis af børn verden over.
Det er utroligt at tænke på, at vi faktisk er helt unikke, og at selvom vi kan ligne hinanden – så er der kun en af netop mig.
I den første tid af et menneskes liv sker der mange ting.
Det er en helt ny verden som åbner sig, og ved hjælp af forældrene kan vi komme fremad.
Jo ældre vi bliver, desto mere dannes vores identitet, og vi kan til sidst, når vi er gamle nok – forsøge at forme vores liv præcis som vi vil have det.
Men for Trisha Taylor kan man sige, at hendes første tid på jorden var alt andet end nem.
Trisha blev født 3 august 1989 med osteogenesis imperfecta, hvilket betyder, at hun nemt brækker knogler i kroppen.
Du kan aldrig slippe helt af med det, men forskellige behandlinger kan lindre symptomerne, skriver svenske 1177.
Født med frakturer i kroppen
På grund af dette blev Trisha født med 150 frakturer på forskellige knogler i kroppen, skriver Daily Mail.
Derudover var Trisha ikke som ethvert andet barn.
Udover den sjældne sygdom er hun som voksen kvinde ikke mere end 86 centimeter høj.
Men dette har aldrig været en forhindring for hende.
Trisha har altid set livet som en stor udfordring, som hun gerne kaster sig ud i.
Så for at kunne forebygge eventuelle skader i kroppen satsede Trisha helhjertet på at opbygge sig selv og blive stærkere.
Hun vidste, at alt hun ville var at blive mere selvstændig, så hun nemt kunne komme op og ned fra sin kørestol, når hun havde brug for det.
“Jeg har aldrig kendt til andet, så for mig er det helt normalt at sidde i kørestol”, siger hun og fortsætter:
“Jeg voksede op i en lille by og havde omtrent de samme klassekammerater gennem hele skoletiden, så det blev til sidst helt normalt for dem også. Jeg voksede ikke op udstødt som funktionsnedsat, og ingen på min skole så mig som funktionsnedsat”.
“Hvis et nyt barn startede, forsøgte de sommetider at drille mig, men mine kammerater passede på mig.”
Hjælp med at trække vejret døgnet rundt
På grund af hendes sjældne sygdom er at trække vejret en vanskelig nok udfordring for Trisha.
Dette betyder, at hun er nødt til at have en iltmaskine med sig, hvor end hun går, 24 timer i døgnet.
Årene gik og så en dag kom dagen, hvor alting ændrede sig.
Den store kærlighed kom ind i hendes liv, lastbilchaufføren Michael.
Snart blomstrede deres kærlighed for alvor, og parret valgte at tage det store skridt og blive gift.
Der gik ikke lang tid, inden parret begyndte at drømme om et andet liv.
Drømmen om at få børn
Både Michael og Trisha drømte om en dag at blive forældre, men på grund af hendes sygdom vidste hun, at det ville blive svært.
”Han var min første seriøse kæreste. Jeg havde datet mænd tidligere, men de var utilpasse med min tilstand”. De havde antagelser om mig – at vi ikke kunne blive gift eller få børn. Michael var dog helt anderledes. Vi talte om at få børn, og han sagde, at det ikke var super vigtigt for ham”.
I 2014, efter tre år som ægtepar, besluttede Trisha sig for at stoppe med at bruge prævention.
Hun følte, at det var tid til at prøve at få børn.
Men der var et stort men.
På grund af hendes ekstreme knogleskørhed havde lægerne advaret hende mod at blive gravid.
Lægernes skarpe advarsel
Lægerne advarede hende og sagde, at en graviditet kan være farlig på grund af det ekstreme tryk, som et voksende foster ville udsætte hendes knogler i kroppen for.
At have den sygdom hun har, kan udgøre en øget risiko for både mor og barn, inklusive blødninger.
“Jeg sagde til ham, at jeg ville have specifikke eksempler på, hvad han troede ville ske, ikke hvad der kunne ske. Til sidst indså jeg, at der ikke var nogen garanti for, at noget ville gå galt, så vi forsøgte”.
”Jeg ville være mor så meget, at det ikke spillede nogen rolle, om mit eget helbred var udsat. Det var min beslutning, og ingen skulle stoppe mig – ikke engang Michael”.
Og sådan blev det.
Svære tab
Efter et stykke tid følte Trisha sig utilpas i maj 2014 og tog en første graviditetstest, som viste sig at være positiv.
Det glade par begyndte at planlægge familieforøgelsen, selvom Michael var bekymret for sin kones helbred.
Tre uger senere aborterede hun.
11 måneder senere kom en ny besked.
Efter at have gennemgået den svære abort, ventede Trisha et barn igen.
Men i uge 12 gentog historien sig, og hun mistede barnet i maven.
“Jeg ved ikke, om det havde noget at gøre med min sygdom. Lægerne lavede aldrig en test. De sagde, at hvis jeg aborterede en tredje gang, så ville de undersøge sagen nærmere”.
I august 2016 ventede hun igen et barn, og nu bad parret om et mirakel.
Hver anden uge blev Trisha sendt til scanning for at holde øje med barnets udvikling i maven.
Trisha, som havde skiftet læge, bemærkede, hvordan den nye læge var mere positivt indstillet.
Med hjælp fra sundhedsvæsenet opsøgte parret ofte hospitalet for at vide, at det hele stod rigtigt til.
Da ugerne gik, begyndte de at planlægge fødslen.
Lægernes besked efter fødslen
På grund af Trishas sygdom var en naturlig fødsel ikke en mulighed.
Ved hjælp af kejsersnit kom Michael og Trishas elskede søn Marven i marts 2016.
En frisk og elsket dreng blev budt velkommen til verden.
“Under graviditeten var vi bekymrede over, om Marven skulle arve min knogleskørhed, men en scanning i uge 18 viste, at han voksede præcis som han skulle. Da han blev født bekræftede lægerne, at han ikke havde sygdommen”.
Fordi Marven ikke har sin mors sygdom, var han højere end sin mor, da han bare var to år.
I dag er Trisha stoltere end nogensinde.
”For mig er højden ikke en stor ting” sagde hun. “Om noget ser jeg det som et godt tegn – det betyder, at han er rask og vokser godt. Michael er 1,85 meter, og naturligvis vidste jeg, at Marven ville blive høj”.
Vi er så glade på jeres vegne, og du er så inspirerende Trisha! Vi ønsker jer alt godt!
