Efterhånden som vores børn udvikler sig, er alle “første gange” noget stort.
Alt fra første gang baby i maven sparker til deres første ord føles vidunderligt.
Men når ens barn har medfødte helbredsproblemer, bliver nogle af disse trin til magiske øjeblikke, som man aldrig vil glemme.
Theodore “Teddy” Nelson blev født med en alvorlig hjertefejl.
Hans forældre måtte vente et halvt år, før deres søn kunne smile for allerførste gang. Men da det skete, var det magisk på alle måder.
Vidste ikke om han nogensinde ville smile
Den lille fyr havde i en alder af 6 måneder allerede gennemgået sin anden hjerteoperation. Hans forældre havde da tilbragt 185 dage på hospitalet.
Pludselig vendte Teddy sig mod sine forældre og sendte dem det smukkeste smil.
“Han fik en blodprop i forbindelse med hjerteoperationen”, har hans mor Alexandria Nelson fra Buffalo, New York, sagt i Good Morning America.
Hun forklarede, at familien på det tidspunkt ikke vidste, om deres elskede Teddy nogensinde ville kunne smile.
“Vi var ikke sikre på, at hans hjerne ville tillade et smil på hans læber. Det var virkelig et glimt af håb og håb om, at han kunne overkomme alle disse forhindringer,” sagde hun i programmet og fortsatte:
“Det var hvad det smil betød for os.”
Fangede det på video
Teddy blev født med Hypoplastisk venstre hjertesyndrom. Det påvirker blodtilførslen til hjertet, og allerede 15 minutter efter Teddy kom til verden, var han nødt til at blive opereret.
Da han endelig smilede for første gang, lykkedes det faktisk hans forældre at fange det med kameraet.
Videoen er blevet kommenteret og delt helt vildt på de sociale medier, og hundredtusindvis af mennesker er blevet rørt over den lille charmetrold.
“Jeg siger altid, ‘Theodores halve hjerte har to gange så meget kærlighed at give,'” har hans mor sagt til Good Morning America.
Her kan du se videoen Theodores forældre filmede, da han smilede for første gang:
Hvilket bedårende smil!
Vi ønsker dig et lykkeligt og vidunderligt liv, Theodore, med en masse smil i fremtiden!