Da Lindsey og Robert Rowe tog deres 9 måneder gamle søn med på hospitalet, kunne de aldrig gætte, hvad lægerne ville finde. Det viste sig, at de kom dertil på det helt rigtige tidspunkt.
Som forælder er ens værste mareridt, at noget forfærdeligt skulle ske med ens barn.
Især når de er små, er der en konstant bekymring for, at der er noget galt, uden at man bemærker det.
Men som forælder er man også den, der kender sit barn allerbedst og kan opdage selv de mindste forandringer.
Netop sådan var det for Lindsey og Robert Rowe, og efter en ferie i Hafan y Môr Holiday Park i North Wales, hvor de havde været med deres to sønner, skriver britiske Mirror.
Begyndte at opføre sig anderledes
Pludselig begyndte deres 9 måneder gamle søn Mason at opføre sig anderledes. Han kravlede ikke som normalt, og hans højre arm og ben bevægede sig mærkeligt.
– Vi sad på gulvet og legede sammen. Når jeg bevægede mig lidt væk fra ham, plejede han at kravle hen imod ham, og nu lægger han sig bare ned i stedet for. Han forsøgte at bevæge sig mod mig, men kun med sin venstre arm, har Lindsey sagt ifølge sitet.
I hele ferien havde drengen været som normalt, men for at være på den sikre side, besluttede de sig for at tjekke hans symptomer. Noget de senere ville blive ekstremt glade for, at de gjorde.
“En tikkende bombe”
Lægerne forklarede nemlig, at han havde fået et slagtilfælde, som følge af for store blodkar i hjernen.
Derefter tilbragte han flere måneder på hospitalet og var nødt til at blive opereret.
– Lægerne omtalte det som en tikkende bombe – hvis vi ikke havde fjernet den, ville blødningen være blevet rigtig slem, og det kunne have lammet ham eller dræbt ham, har Lindsey sagt ifølge sitet.
I tiden derefter blev lille Mason ramt af flere anfald, og da det var værst, fik han ifølge Mirror hele 7 anfald på én dag.
Sådan har Mason det i dag
Men familien er utroligt glade for, at det lykkedes dem at komme på hospitalet i tide og redde deres elskede søns liv. I maj gennemgik Mason sin anden operation, som heldigvis gik rigtig godt.
“Vores lille superhelt. Mason gennemgik sin anden hjerneoperation sidste torsdag, som var en meget omfattende operation, da kavernomet var på hans hjernebark,” skriver Lindsey på sin Facebookside og fortsætter:
“Operationen var vellykket. Han er meget hævet, men det var forventet. Vi tager hjem på mandag, hvilket betyder, at han kun vil være på hospitalet i 5 dage, han er så stærk og kæmper sig igennem det. Hvis det ikke er en superhelt, så ved jeg ikke, hvad det er.”
Lille Mason er i sandhed en superhelt! Vi ønsker hele familien alt godt!