Cullen Potter blev født i uge 22. På det tidspunkt troede ingen, at han ville overleve. Men fem måneder senere kunne han forlade intensivafdelingen, og i dag er han en frisk lille dreng.
Molli Potter var bare 22 uger henne, da hendes lille søn Cullen besluttede sig for at komme ud. Han blev født den 14 marts 2018 og vejede kun 400 gram, skriver ABC News.
Lægerne troede ikke, at han ville overleve og mente, at operationerne var for risikofyldte at gennemføre.
Operation kom ikke på tale
Statistikken viste nemlig, at næsten intet barn, som har ligget i livmoderen i 22 uger eller mindre, overlever. Ifølge New Scientist får den ene procent som overlever sandsynligvis funktionsnedsættelser og vil kræve overvågning døgnet rundt. Denne årsag og det faktum, at operationerne skulle være ekstremt smertefulde, var lægernes forklaring på, at de ikke ønskede at tage sig af babyen.
Molly og hendes partner var knuste. De henvendte sig til 15 sygehuse, som gav samme besked – risikoen var for stor.
Men til sidst kom redningen. USA Children’s and Women’s Hospital in Mobile, Alabama, ville gennemføre operationerne, selvom barnet ikke havde ligget i livmoderen i mere end 22 uger.
”Selvom det handler om 21 uger og seks dage, så vil vi være her, og vi vil altid kæmpe for en chance for liv”, sagde Dr. Fabien Eyal, som behandlede lille Cullen.
2 procents chance for at overleve
Cullens chance for at overleve var bare to procent, men det var nok håb for familien Potter.
Og det skulle vise sig at være det værd. For efter fem måneders behandling og overvågning kunne en frisk baby forlade hospitalet med sine forældre og i dag, to år senere, er han som enhver anden lille dreng.
Hvilket held, at hospitalet tog imod ham og gav ham en chance.
Det her er en fantastisk historie der giver håb. Del gerne artiklen og spred ordet om Cullen videre.