For tidlig fødsel er i dag en af de mest almindlige grunde til akutte og kroniske medicinske komplikationer hos nyfødte.
Det kan også være noget af det sværeste for en mor at gå igennem – mentalt og fysisk.
Da Walter Joshua Fretz kom til verden, mange uger for tidligt, vidste lægerne, at han ikke havde nogen chance for at overleve.
Men lille Joshua gav hans forældre en stund, de aldrig vil glemme.
Moren Alexis Fretz havd en normal graviditet og alt lod til at gå ifølge planen.
Men en dag følte hun en skarp smerte og begyndte at bløde kraftigt.
Hun blev straks kørt til sygehuset og lægerne havde intet andet valg en at sætte gang i fødslen af hendes lille dreng.
Efter at have været gravid i kun 19 uger, fødte Alexis en smuk lille dreng.
Selvom han ikke havde nogen chance for at overleve, skete et lille mirakel…
For en kort stund trak Joshua langsomt vejret, og da Alexis lagde ham på brystet, kunne moren mærke hans hjerteslag.
“Han blev født klokken 9:42 og sygeplejerskerne overleverede ham til mig, så hurtigt de kunne. Jeg græd så utroligt meget, men han var perfekt. Han var fuldt udviklet og alt var der, jeg så hans lille hjerte slå i det lille bryst,” fortæller Alexis på sin blog.
“Far Joshua holdt ham også, og vi græd over ham. Han så perfekt ud, vores lille søn. Sygeplejerskerne og doktoren lod os være alene en stund, så vi fik lidt tid sammen med ham.”
Far Joshua holdt sin søn i sine arme for første og sidste gang, men til slut var han tvunget til at tage afsked.
Walters storesøster insisterede på, at hun ville holde ham og sige farvel til sin lillebror. Det var en sørgelig dag på sygehuset.
Selvom det kun var for en kort periode i livet, følte familien sig taknemmelig over, at de fik lidt tid med deres engel.
Og moren hylder sygehuspersonalet, som viste, hvilke engle de er.
“Jeg kan ikke sige nok gode ting om min doktor og sygeplejerskerne, som var der med mig. De nævnte aldrig ordet foster, ikke en eneste gang. De støttede mig og lyttede til alle mine ønsker og spørgsmål. Selvom det var en tid fuld af smerte, følte jeg mig elsket af alle der. De tog hånd om os på den mest fantastiske måde,” skriver Alexis.
Denne familiens indre styrke er så hjerteskærende og inspirerende – det kan ikke være let at fortælle om dette.
Tænk sig at moren kunne mærke sønnens hjerteslag, om end bare for et øjeblik. Hvil i fred, Joshua!
Alexis får aldrig at vide, hvorfor hendes søn kun kunne tilbringe kort tid med familien, men forhåbentlig kommer de til at blive genforenet igen – en skønne dag på en eller anden måde.
Denne mors historie har berørt tusinder og fået mange til at sende støttende beskeder til hende.
Ingenting kan være et plaster på såret, men ved at dele hendes historie kan vi i al fald lade mindet om lille Joshua være fortsat nærværende.
