Den lille pige Qian Hongyan levde et stille og lykkeligt liv med sin familie i Yunnan-provinsen i Kina.
Men da hun var bare tre år gammel, skulle hun være med i en tragisk ulykke, som skulle komme til at forandre hendes liv for altid.
Qian var med i en alvorlig trafikulykke i treårsalderen. Lægerne kæmpede og det lykkedes at redde pigens liv, men de måtte amputere hendes ben og dele af underkroppen. Qians familie havde ikke råd til lægepleje, proteser eller andre hjælpemidler til handicappede.
Så pigen blev liggende hjemme uden at kunne bevæge sig. Hun troede, at hun aldrig mere skulle komme til at gå igen. Men en dag fik hendes farfar en idé, som skulle blive begyndelsen på noget helt fantastisk, noget som skulle komme til at berøre en hel verden.
Den her lille piges historie rør mig helt ind i sjælen…
Efter trafikulykken den dag troede Qian, at hun aldrig skulle kunne bevæge sig igen. Hun lå i stedet hjemme uden at kunne gøre noget på egen hånd. Hendes familie havde ikke nok penge til at hjælpe Qian med hjælpemidler. Men de mistede alligevel aldrig håbet. En dag kom hendes farfar hjem med en basketball.
Han skar en del af bolden og lavede to træhåndtag til hænderne. Siden viste han sit barnebarn, hvordan hun kunne flytte sig med den nye opfindelse.
– Allerede fra begyndelsen, da jeg begyndte at bruge dem, blev jeg utrolig lykkelig. Derfor følte jeg for første gang, at jeg endelig kunne komme ud af sengen, ud af rummet og ud på gaden, og fik et meget større område at lege på, en meget større verden, har Qia Hongyan fortalt ifølge SVT.
Historien om den lille pige spredte sig gennem hele verden og folk begyndte at kalde hende for “basketpigen”.
Billederne med Qian og basketballen spredtes som en løbeild og mennesker fra forskellige dele af verden begyndte at donere penge, så pigen kunne få ordentlige benproteser – så hun kunne gå ordentligt igen.
Qian fortæller, at det ikke var helt enkelt at begyndte at bruge benproteserne, men hun kæmpede og nægtede at give op. Til sidst lykkedes det hende at opnå sin drøm: at kunne gå igen.
Den lille pige afslørede også, at hun engang ville lære at svømme. Og at det heller ikke var noget, som var så enkelt. Men med en utrolig vilje og kampglød lykkedes Qian også med dette. Og hun lærte sig ikke bare at svømme, hun gjorde det så godt, at hun kvalificerede sig til de Paraolympiske lege. Og efter det har fremgang bare forsat.
Nu konkurrerer hun på professionelt niveau og har vundet flere store, hvilket har gjort hun har tjent mange penge.
Qian erkender, at det ikke har været en dans på roser at lære at gå og svømme, men hemmeligheden har været aldrig at give op. Hendes vilje af stål viser og opmuntrer os alle om aldrig at miste håbet.
Nu har Qian fået nye proteser, som ser endnu mere virkelige ud. Hvilken pige!
Qian er et inspirerende forbillede, jeg bliver så lykkelig, når jeg ser hende i dag. Hun beviser, at alt går godt, bare man kæmper, har viljen og aldrig mister håbet.
Del gerne hendes historie for at sprede hendes stærke og opmuntrende rejse, forhåbenligt kan det hjælpe andre til ikke at miste håbet.
