Bedste veninder gennem 78 år ender på samme plejehjem – og de fniser som da de var teenagere

Tanken om at blive adskilt fra sine nære og kære, når man bliver ældre, gør ondt. Da jeg var lille, plejede jeg og min allerbedste ven at lave sjov med, at vi skulle lave ballade sammen, når vi blev gamle. Præcis sådan blev det faktisk for to damer i Nottingham, og jeg misunder dem virkelig.

Olive Woodward og Kathleen Saville mødtes for første gang i 1941, da de var 12 år. Det blev starten på et livslangt venskab.

De voksede op i samme by, gik på samme skole, og så mødte de hver især en mand, som arbejdede på samme job. De fulgte hinanden igennem hele livet, og havde et venskab mange misundte.

Flyttede ind hos veninden

I år 2004 mistede Olive sin mand, og det betød en markant forandring i hendes liv, nu boede hun helt alene.

I al den tid var Kathleen der, og da hun mistede sin mand, så besluttede hun sig for at flytte ind på hjemmet, hvor Olive boede.

”Vi skaber ingen problemer på hjemmet, men vi må sommetider holde personalet i ørerne.”

“Vi fniser som skolepiger”

”Jeg løb om kap mod en af cheferne på gangen, bare for et godt grin.”

”Jeg er så glad for, at Olive er her nu, vi er som fnisende skolepiger, og vi tager stadig lipgloss på og klæder os fint på”, fortæller Kathleen.

I interviews fortæller begge veninderne, at de er 89 år, men føler sig som 63. Deres venskab har holdt sig stærkt lige siden de lærte hinanden at kende i 1941.

https://www.youtube.com/watch?v=3gAP6W5pt4c