At miste sit barn, uanset anledningen, må være det sværeste en forældre kan opleve i livet.
Da William Jazwinski en dag var ude at køre, så han blå blink i bakspejlet.
Han sænkede farten og standsede bilen. Da politibetjenten kom frem, rullede han vinduet ned og undrede sig, om han muligvis havde kørt over for rødt.
Det havde han ikke, betjenten ville bare takke ham for trofast tjeneste.
Så kom William i tanke om, at han havde et klistermærke bag på bilen, hvoraf det fremgik, at han havde været soldat.
Betjenten spurgte, hvor William havde gjort tjeneste og William fortalte betjenten, at han havde været 15 måneder i Irak.
Så var det, at betjente begyndte at åbne op.
Han fortalte, at hans søn også havde gjort tjeneste i Irak, men at han aldrig kom hjem.
William blev rørt over betjentens fortælling og kondolerede.
Lige inden William skulle til at køre fra stedet, så betjenten et foldet amerikansk flag på instrumentbrættet. Det var identisk med det flag han selv havde fået, da han fik beskeden om sin søns død.
Så fik William et usædvanlig spørgsmål fra betjenten.
Han spurgte, om han måtte få et kram.
“Du minder mig om min søn, jeg troede, at du var ham”.
William fik tårer i øjnene og steg ud af bilen for at give betjenten det kram, han havde bedt om.
Men det var ikke et almindeligt kram to fremmede gav til hinanden.
De græd og krammede, hårdt og længe.
William var lige kommet fra sin PTSD (posttraumatisk stressyndrom) rehabilitering og et kram var lige præcis det, han behøvede.
William delte hændelsen på sin Facebook-side den 18. april i år, og den er allerede blevet delt over 179 000 gange.
Del, hvis du også hader krig!
