Visse historier er så sjove, at de bare må deles med andre.
Og netop denne historie er en af dem, jeg aldrig bliver træt af.
Nogle af jer har måske læst den tidligere, men for de af jer, som ikke har haft fornøjelsen af at grine af den, så synes jeg, den er værd at dele igen.
Hvorvidt det er sket i virkeligheden, er jeg ikke klar over, men det hele begynder med, at en færdselsbetjent stopper en ældre dame, som kører aaaalt for langsomt på motorvejen...
Betjenten sad i sin bil ved motorvejspåkørslen for at opdage fartbøller, da han pludselig så en bil, som tøffede afsted med 22 kilometer i timen.
“Den her bilist er jo mindst lige så farlig som fartbøllerne!”, tænkte betjenten for sig selv.
Han tændte de blå blink og fik bilen peget ind til siden.
Da han gik hen til førersædet, så han, at der sad 5 ældre damer i bilen – to forrest og tre på bagsædet.
Deres ansigter var ligblege og øjenene stak ud på dem; de så virkelig skræmte ud.
Føreren var meget forvirret og forklarede sig over for betjenten: “Men, jeg forstår virkelig ikke, jeg kørte præcis det, jeg må ifølge hastighedsbegrænsningen! Hvad sker der?”
“Dame,” svarede færdselsbetjenten roligt.
“Du kørte ikke for stærkt, men du skal vide, at det kan være lige så farligt for andre biler, når du kører så langsomt.”
Den ældre dame kiggede på betjenten.
“Langsommere end hastighedsbegrænsningen?” spurgte kvinden bag rettet. “Nej, jeg kørte præcis efter hastigheden, altså 22 kilometer i timen!
Betjenten, som næsten ikke kunne lade være med at grine, forklarede kvinden, at “22” var vejnummeret, E22, og ikke hastighedsbegrænsningen.
Damen grinte genert og takkede betjenten for at påpege den store misforståelse.
“Inden jeg lader dig fortsætte, må jeg bare spørge… Har alle i bilen det godt? Damerne på bagsædet ser lidt chokerede, og de har ikke sagt et rod,” sagde betjenten.
“Åh, det går over om et par minutter. For lidt siden drejede vi nemlig fra ved motorvej 192.”
Kunne du heller ikke lade være med at trække på smilebåndet, da du læste vitsen? Så del den med dine venner på Facebook for at give dem noget at grine af en dag som i dag!