En 32-årig kvinde tog sin røde Toyota Corolla på arbejde en dag i april 2014.
Pludselig hørte hun, at radioen spillede Pharrell Williams hit “Happy”. Fordi hun var i godt humør og elskede netop den sang, tog hun sin mobiltelefon, tog en “selfie” – og lagde billedet på Faebook. Der skrev hun også om, hvor lykkelig hun var. Det skriver Fox8.
“Sangen Happy gør mig HAPPY (lykkelig)”, skrev Courtney Ann Sanford under billedet af sig selv på sin Facebook-side.
Denne Facebook-status blev det sidste, Courtney nogensinde skrev, sagde eller følte.
Da hun tog billedet og skrev teksten, havde hun ikke standset bilen. Hun gjorde det, mens hun kørte.
Samtidig med at Courtney havde øjnene i telefonen, kørte hendes Toyota over midterlinjen og over på den modsatte vejbane – mod den modkørende trafik.
Courtney kolliderede med en ti tons tung lastbil, mens hun kørte 70 kilometer i timen. Bilen blev kastet ud i grøften, ramte et træ og brød i brand.
Hun døde straks og efterlod sig forældre og to brødre, som selvfølgelig alle var knust efter den tragiske hændelse.
Courtney havde en lovende karrieere i sygeplejen, men en lidt dum beslutning kostede hende alt.
Da hun blev identificeret, blev hendes venner og familie afhørt af politiet. De kunne fortælle, at Courtney havde postet et opslag på Facebook cirka på det tidspunkt, hvor ulykken var sket.
Da politiet så nærmere, opdagede de, at Facebook-opslaget måtte være blevet lagt op bare få sekunder før ulykken.
“Facebook-opslaget kom klokken 8.33, og vi fik alarmopkaldet om ulykken 8.34”, siger Chris Weisney fra politiet i High Point til Fox8.
Politiet fandt Courtneys mobiltelefon ved ulykkesstedet. Facebook-opslaget var stadig på skærmen. “Happy-sangen gør mig så HAPPY.”
Da politiet talte med medierne om den tragiske ulykke, mindede de også alle om den besked, man tidligere havde sendt ud til offentligheden om, hvor vigtigt det er ikke at sidde med telefonen, når man kører bil.
Tidligere havde en kampagne i amerikansk tv gjort opmærksom på den vigtige meddelelse.
I Danmark er det ifølge færdselslovens § 55a forbudt at bruge håndholdte mobiltelefoner, når man kører bil.
Hvis telefonen ringer, og du har brug for at tage den – så stands bilen først og tag telefonen derefter.
Del og hjælp med at sprede informationen videre.