Det er mildt sagt hårde tider, hvor verden stadig kæmper mod pandemien. Udover at folk bliver alvorligt syge, så påvirkes sygehusvæsnet, mange virksomheder og ikke mindst små erhvervsdrivende. Mange har mistet al deres indkomst eller risikerer at gøre det i fremtiden.
I svære tider er det ekstra vigtigt at belyse de gode handlinger som udføres for mennesker, der er udsatte eller kæmper ekstra hårdt. Når gode gerninger udføres af dem, som selv har det svært, så slår mit hjerte ekstra hårdt. Det er den her blomsterhandler et godt eksempel på.
Blomster på hundredevis af biler
Da personalet på sygehuset Perpignan i Frankrig kom ud på parkeringspladsen den 2. november, blev de forvirrede. Hundredevis af biler på parkeringspladsen var blevet pyntet med smukke blomsterarrangementer.
Præcis som den ansvarlige ønskede, så var reaktionerne positive. Alle som kom ud til deres bil efter en lang og opslidende vagt på sygehuset og blev mødt af de smukke buketter blev overlykkelige.
Bag overraskelsen med de hundredevis af pyntede biler stod 38-årige Murielle Marcenac, en fransk blomsterhandler som driver sin egen blomsterbutik, Marcenac Fleurs.
Præcis som mange andre erhversdrivende er Murielle blevet hårdt ramt af påvirkningerne af covid-19.
Ville få mennesker til at smile
Da Murielle indså, at hun ikke ville få solgt sine hundredevis af blomsterarrangementer, var det med stor sorg, at hun begyndte at pakke dem sammen for at smide dem ud. Men så fik hun en idé.
– Jeg var tvunget til at tage en beslutning, og jeg ville ikke smide blomsterne væk. I stedet for at græde sagde jeg til mig selv, at vi var nødt til at få folk til at smile, især i tider som disse, siger den 38-årige blomsterhandler til Huffpost ifølge Bored Panda.
Blomster til sygehusets personale
Som bekendt kan fine blomsterarrangementer koste en del, men i stedet for at forsøge at sælge de hundredevis af buketter billigere, så valgte Murielle at overraske sygehusets personale med en gave. Som tak for deres hårde arbejde under coronapandemien.
– De takkede mig for deres støtte og min fremgangsmåde, for lige nu er det så kompliceret. De har brug for det, vi må støtte hinanden i tider som disse og ikke blive vrede, siger Murielle Marcenac til Huffpost.
Ifølge Bored Panda har blomsterhandleren Murielle planer om at gøre det samme foran flere lokale sygehuse fremover. I stedet for at smide blomster ud, vil hun få folk til at smile.
Del gerne for at sprede glæde i dag. Det behøves i disse tider.