Alle har sikkert prøvet det. At tabe sin pung. Det sker så let, særligt hvis man er stresset og har travlt.
Det var præcis det, der skete for Nigel Drake fra USA. Da han kom hjem fra arbejde en dag, havde han mange ting, der skulle bæres ind i huset. Han må have haft hænderne fulde, for han bemærkede først langt senere, at hans pung var blevet væk.
“Da jeg bar tingene ind i huset, indså jeg, at min pung var væk. Jeg måtte have tabt den ved vejen”, sagde han ifølge Liftable.
Nigel troede ikke, at han nogensinde ville få se sin pung igen. Den var nemlig fyldt med penge. 700 dollars, faktisk. Det svarer til næsten 4 500 kroner!
Men Nigel var heldigere end de fleste. Helt tilfældigt cyklede tre børn forbi. Den ældste pige i gruppen fik øje på en pung ved vejen. Det var Nigel Drakes.
De tre børn stod med et moralsk dilemma. Skulle de beholde de mere end 4 000 kroner og stikke af? Eller give den tilbage til ejermanden?
Børnene gjorde det eneste rigtige
Mange havde nok haft svært ved at modstå fristelsen og tage den første løsning: Altså at snuppe pengene. Men sådan var denne pige ikke. I stedet opsnusede hun Nigels adresse og kørte hjem til ham.
Da de ringede på døren, så de en besked.
“Hej, vi kan ikke lukke op lige nu. Læg venligst en besked, tak.”
Så svarede pigen:
“Vi fandt din pung ved vejen udenfor og ville give den tilbage til dig. Så, jeg ved ikke”, sagde hun og kiggede rundt på verandaen.
“Jeg efterlader den her, så ingen kommer og tager dine penge”, afsluttede hun og smuttede væk med sine søskende.
Der kunne historien være sluttet. Men Nigels far så hele optrinnet, fordi sønnen havde installeret et overvågningssystem i sit hjem. Og han var meget imponeret.
“Jeg så videoen med disse tre fantastiske børn, som valgte at gøre det eneste rigtige. Det var meget hjerteskærende”, siger faren ifølge Liftable.
Nigel ville i kontakt med pigerne for at takke dem. Derfor lagde han videoen ud på Facebook i håbet om, at nogen kunne hjælpe ham med at finde dem.
“Giver håb for menneskeheden”
Heldigvis genkendte en slægtning et af børnene, Haylie Wenke. Det var hende og hende lillebror Reagan, der afleverede pungen tilabge.
– Det var ikke vores penge, og vi havde ikke brug for dem, så vi afleverede pungen tilbage. Hvis du ser noget, nogen har tabt, skal du altid gøre det rette og give det tilbage, siger Haylie ifølge Liftable.
Nigel Drake er evigt taknemmelig over, at pigerne afleverede pungen tilbage. Det er desværre ingen selvfølge, at alle ville gøre det.
“Det giver håb for menneskeheden at se disse børn gøre dette. Børnene er blevet opdraget på den rigtige måde!”, siger han.
Se videoen lige her!
#ICYMI: KINDESS MATTERS ❤️ These kids stopped playing when they noticed a wallet in someone's driveway, and did what they could to return it.STORY: https://bit.ly/2LQlxrv
Posted by FOX 10 Phoenix on Saturday, July 28, 2018
Det her er fantastisk! Jeg bliver så glad af at se børn, der gør det eneste rigtige og hjælper deres medmennesker. Nu hjælpes vi ad med at dele dette videre for at hylde Haylie og Reagan!