Har du nogensinde fået følelsen af, at en hændelse skete af en årsag? Det er svært ikke at tro på skæbnen, når der sker ting som er afgørende for, hvordan resten af livet bliver. Ofte er det små øjeblikke, der kommer til at forandre alt, sådan var det for brandenmanden Marc Hadden.
At arbejde som brandmand er ingen dans på roser. Man udsætter sig for farer og hjælper folk i nød. Men trods det varierede arbejdsliv, så kan en brandmand stadig have bemærkelsesværdige dage på jobbet.
For Marc Hadden findes der især én dag på jobbet, som han aldrig kommer til at glemme. Det var den aften, der skulle komme til at forandre hans og hustruens liv.
Kunne ikke få flere børn
Marc Hadden arbejder som brandmand i Myrtle Beach, South Carolina, og lever sammen med sin store kærlighed, Beth Hadden. Parret har to sønner, men kæmpede længe for at udvide familien yderligere.
Desværre kæmpede de forgæves. Da parret havde prøvet alt, sagde lægerne, at de skulle stoppe forsøget.
“Min hustru blev i princippet bedt om at afslutte det, du ved, at alle yderligere graviditeter kan forårsage flere komplikationer for hende og potentielt barnet”, fortæller Marc Hadden til Inside Edition i et indslag.
Brandmanden forløste barnet
Men det virker til, at nogen havde andre planer for Marc og Beth.
En dag gik alarmen på brandstationen og Marc rykkede ud. På stedet blev han mødt af en højgravid kvinde, hvis veer var begyndt.
Marc vidste, at barnet ikke ville vente, babyen ville ud med det samme.
I stedet for at køre hende på sygehuset, smøgede Marc ærmerne op og gjorde det ingen anden vovede: Han forløste barnet.
Et stykke tid efter havde kvinden med hjælp fra Marc sat en smuk lille pige til verden.
“Jeg gjorde alt med Gracie… jeg hjalp hende med at tage sit første åndedræt”, siger Marc Hadden til CBS News.
Adopterede pigen
Efter fødslen kørte Marc den nybagte mor og hendes baby til sygehuset. Det var her han hørte sygeplejerskerne tale om, at barnet skulle bortadopteres. Moderen ville ikke beholde det.
Uden at tænke over det hørte Marc sig selv sige: “Skriv mit navn på adoptionslisten”.
Sygeplejerskerne spurgte, om Marc var seriøs, hvorpå han svarede, at han aldrig havde været så sikker på noget.
Der skulle blot gå et par dage, inden Marc og Beth fik et opkald, der satte gang i adoptionsprocessen.
I dag er Marc far til Rebecca Grace Hadden, også kaldet “Gracie”, som han selv havde hjalp til verden på en “almindelig” dag på jobbet.