Brandmand gennemsøger murbrokkerne efter jordskælvet – pludselig griber en lille pige fat om hans tommelfinger

Det kraftige jordskælv, som har ramt den tyrkiske by Izmir, har kostet hundredvis af personer livet. En af disse kunne have været en treårig lille pige, som blev fundet under murbrokkerne. Takket være en heltemodig brandmand er hun i live.

Da brandmanden Muammer Celik tog store tunge skridt gennem resterne af de totalt ødelagte huse, kunne han se blonde lokker fra et lille hoved stikke op. Ifølge The Epoch Times mærkede Celik, hvordan hans hjerte gik itu, da han bad sin kollega hente en ligpose til pigen.

Den lille krop – som tilhørte en treårig pige, var dækket af støv og snavs fra det ødelæggende jordskælv.

Da Celik løftede den livløse pige op i sin favn, mærkede han, hvordan luften røg ud af ham. Så skete det ufattelige.

Mærkede lille hånd om sin tommelfinger

Pludselig mærkede Celik en hånd, som greb fat om hans tommelfinger. Pigen var i live.

Øjeblikket blev fanget på et billede og har spredt sig som en løbeild i medierne. Ifølge The Epoch Times er Elif Perinçek, som pigen hedder, et symbol for håb i sit land efter den ødelæggelse, som jordskælvet har forårsaget.

Masser af mennesker mistede deres liv i katastrofen, og mange bygninger blev jævnet med jorden. Elif blev trukket ud af hjemmet 65 timer efter, at det var kollapset omkring hende.

Pigens krop lå skjult under murbrokkerne

Redningsarbejdere, som arbejdede døgnet rundt, fik trukket den treårige ud af murbrokkerne og lagde hende ind i en ambulance.

Hun blev straks bragt på sygehuset, og nu viser billeder i medierne, at hun er ved at komme sig.

Bad om en ligpose

Den tyrkiske brandmand Muammer Celik var den som fandt Elif, da hun var ubevægelig og dækket af støv.

Da han rakte ud for at røre ved hendes ansigt, åbnede hun øjnene og tog fat om hans tommelfinger.

Ifølge Telemundo52 sagde han: ”Først var jeg meget rystet. Så rakte jeg ud for at tørre hendes ansigt af, og hun greb fat i min tommelfinger… Jeg frøs, for lige inden det øjeblik, havde jeg bedt mit team om en ligpose”, fortæller han.

Kommer sig på sygehus

Da Elif blev reddet, havde hun tilbragt næsten tre dage i murbrokkerne. Hendes mor og to søstre var blevet reddet to dage tidligere, men hendes seksårige bror overlevede ikke jordskælvet.

En video med Elif på sygehuset viser den lille pige, som holder en dukke og vinker til kameraet.

Internationale medier rapporterer, at hun heldigvis ikke har nogen permanente skader.