Brudgommens mor er døende af ALS – til brylluppet nægter han at lade hende misse en sidste dans sammen

De allerfleste har på et eller andet tidspunkt forestillet sig, hvordan deres bryllupsdag skulle se ud.

At fejre kærligheden sammen med sine venner, søskende, slægtninge og forældre.

Sommetider går det ikke helt, som man havde tænkt sig.

Scooter Hightower elskede sin mor højt. De havde et meget fint og tæt forhold, og alle deres lykkelige stunder i livet delte de med hinanden.

Men i december 2019 måtte de holde hinandens hænder hårdere, end de nogensinde havde gjort før, da Scooters mor Terri fik diagnosen ALS.

Sundhed.dk skriver, at “ALS er en sygdom, som rammer de motoriske nerveceller i hjerne, hjernestamme og rygmarv. Symptomerne er tiltagende muskelsvind med svaghed i arme og ben samt besvær med at synke og tale.

Sygdommen er alvorlig. De fleste dør indenfor nogle få år”.

Findes ingen kur

Enhver, som nogensinde har været i kontakt med sygdommen ved, hvilken utrolig hård kamp det indebærer, og at der ikke findes nogen kur.

Hele Scooters familie var knust, da de indså, at Terri ikke havde særlig lang tid tilbage.

I sommeren 2020 evnede hun ikke længere at tale, gå eller spise selv.

I forbindelse med, at hun kom til at sidde i kørestol, og hendes helbred blev dårligere, var der nogle ting, hun ønskede at opleve, inden hendes tid var kommet.

Ville med til Scooters bryllup

Scooter har fortalt til Amomama, at “Hun ventede på, at hendes barnebarn skulle blive født, min niece. I sag er hun seks, næsten syv måneder gammel. Og så var det brylluppet, hun ventede på. Hun ville med til vores bryllup.”

Scooters bryllup var den 9 oktober 2020.

En af de ting, han brugte meget tid på inden brylluppet, var at vælge den rette sang, som han skulle danse til med sin mor.

Til sidst valgte han, med lidt hjælp fra sin søster, sangen “Mothers” af Thomas Finchum.

Dansede sammen en sidste gang

Da det var blevet tid, blev deres dans noget, som gæsterne nok aldrig nogensinde vil glemme.

Scooter trillede sin elskede mors kørestol ud på dansegulvet og løftede hende med sin fars hjælp.

Foto: Youtube/ MNF Productions

Alle 150 gæster så rørte til, mens Scooter holdt sin mor tæt, og de langsomt dansede en sidste gang sammen.

Ikke et øje var tørt.

Hendes drøm gik i opfyldelse

Selvfølgelig var det også utroligt følelsesladet for Scooter at stå der med sin mor og vide, at hun ikke havde særlig lang tid tilbage.

Foto: Youtube/ MNF Productions

Han holdt hende oppe helt alene, fordi hun slet ikke kunne bruge sine muskler.

Efter et stykke tid hjalp han hende tilbage i kørestolen, og på det tidspunkt løb tårerne ned ad hans kinder.

Foto: Youtube/ MNF Productions

De nærmeste bakkede op omkring Terri og hendes drøm om at deltage i sin søns bryllup, som heldigvis var gået i opfyldelse.

Sov ind kort efter

Bare ti dage senere døde Terri i en alder af 57 år.

Hun havde arbejdet i sundhedsvæsenet hele sit liv, og derfor mødte hele 15 ambulancer op for at tage til kirken og hendes begravelse.

Scooter taler varmt om hende og fortæller, hvor uselvisk og kærlig hun var, både professionelt og hjemme hos familien.

Familien vil sprede videoen

Inden hans mor blev syg med ALS, vidste Scooter meget lidt om sygdommen, og i dag forsøger han at informere andre om den.

Bryllupsfotografen Neil Fox filmede hele dansen, og bagefter bad familien ham om at lægge den ud, så offentligheden kunne se den.

Dette for at udbrede viden om, hvad ALS indebærer, og hvordan det påvirker mennesker.

Nu hjælper vi familien med at sprede denne video!