Foto: Shutterstock/ESB Basic

Buschauffør køber pyjamas til elev – så han ikke bliver holdt udenfor til skolens pyjamasdag

Gennem livets rejse er det vigtigt at føle sig inkluderet og at have et sted at høre til, især for børn som prøver at finde deres sted i verden.

Levi Carrier, en ung skoleelev fra Kentucky, er ikke anderledes.

Levi Carrier stod overfor at gå glip af en særlig skoledag. Men en engel i form at buschaufføren Larry Farrish Jr., sørgede for, at det ikke kom til at ske. Han kører en af skolebusserne i Louisville, Kentucky.

Larry Farrish Jr. var vant til at se Levi Carrier i godt humør, når de mødtes, men han opdagede en morgen, at Levi ikke vinkede til ham som han plejede. I stedet sad han alene og var tydeligvis oprørt.

Foto: Shutterstock/ESB Basic

– Når jeg kommer hen til busstoppet på en normal dag, så vinker han mig ind, siger Larry Farrish Jr. til Good Morning America og tilføjer

– Men den dag vinkede han mig ikke ind. Jeg opdagede, at han sad alene på jorden.

Da Levi stoppede bussen, spurgte Larry Farrish Jr. ham, hvad der var i vejen og eleven svarede, at han var ked af det, fordi han ikke havde en pyjamas til den særlige skoledag. Det vidste sig, at Levi Carrier ikke havde nogen vaskemaskine, hvorved hans mor, Jasmine Carrier, ikke havde været i stand til at vaske et sæt, som han kunne have på.

– Han kiggede på mig, grædende, med ansigtet fuld af tårer og han sagde: ‘Jeg har ingen pyjamas’, fortæller Larry Farrish Jr og tillføjer:

– Det betød tydeligvis rigtig meget for ham.

Påvirket af oplevelsen skred Larry Farrish Jr. til handling. Efter at have afleveret eleverne, købte han to sæt pyjamasser til Levi Carrier i en butik i nærheden. Han vendte tilbage til skolen og fik dem overbragt til drengen, hvilket fik drengen i godt humør.

Mærkede selv tårerne bryde frem

Når han tænker tilbage på det hjertevarmende øjeblik, husker Larry Farrish Jr., hvor lykkelige lille Levi var over, at modtage nattøjet.

– Han krammede mig og sagde ‘Jeg har en pyjamas’, siger Larry Farrish Jr.

Larry Farrish Jr. fortæller, at tårerne brød frem, da han så Levis glæde.

– Noget så lidt som en pyjamas kunne redde hele hans dag.

Levis mor Jasmine var så taknemmelig for den venlige gestus, og fortalte Good Morning America:

– Det er fantastisk. Du finder ikke så mange venlige mennesker herude.

For Larry Farrish Jr. er det vigtigt, at børn føler sig inkluderet, det var det, der fik ham till at skride til handling.

– Jeg vil aldrig se mine elever såret over noget så småt, siger Larry Farrish Jr.

– Det er vigtigt at være i stand til at deltage.

Hvad tænker du om denne hjertevarme historie? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook!