Hvis dit barn har fået en seddel med hjem, plejer mange straks at frygte det værste. Enten er det en indkaldelse til et kedeligt forældremøde, eller også har din lille guldklump ikke været helt så sød, som han eller hun plejer.
Så da de to søskende Annaliese og Jorge en dag kom hjem med et brev i rygsækken, vidste forældrene ikke rigtigt, hvad de skulle tro.
Brevet var fra buschaufføren, som kører børnene i skole hver dag – men det var ikke en klage eller advarsel.
Tværtimod havde buschaufføren Cindy Clausen set, hvordan de to søskende hver dag viste kærlighed og omtanke overfor en handicappet dreng, som ellers var alene, udstødt og havde det svært i skolen.
Børnene havde hjulpet drengen til at føle glæde over at gå i skole igen – og Cindy ville forklare, hvor godt hun syntes, at forældrene havde opdraget deres børn.
Hun besluttede sig for at skrive et brev.
I sedlen til forældrene Jorge Sr. og Leonor, som er blevet offentliggjort på Facebook-siden Love What Matters og som på få dage har fået tusindvis af reaktioner og delinger, skrev hun:
“Kære Jorge og Leonor,
Jeg føler mig tvunget til at skrive til jer og fortæller, hvor skønne jeres børn er fra inderst til yderst! Det her kan kun komme fra hjemmet, fra jeres tålmodighed og vejledning og de eksempler, I statuerer og lærer fra jer.
Jeg har et barn på min bus, som hedder Jackson. Begge jeres børn har vist ham så meget sympati og støtte. Hver dag spørger jeres børn, om de må sidde ved siden af Jackson i bussen.
Nogle dage er Jackson lidt ked af det, når han stiger på bussen, men så snart han ser Annaliese og Jorge, lyser han op i et smil. Jackson har svært ved at bevæge sig, og det tager lidt tid for ham at nå hen til sin plads.
I dag vendte Anneliese sig fra sin plads og sagde: ‘Kom så, Jackson, du kan godt’, og da vi nåede hen skolen, tog Jackson sig modet til at bære sin rygsæk ud selv.
Jeg ved, at I er klar over, hvor skønne jeres børn er, men jeg vil have, at I ved, at det kan ses!
Cindy Clausen,
Bus 50”
I en verden, hvor vi taler så meget om forfærdelige ting hele tiden, synes jeg virkelig, at det er vigtigt, at vi deler historier som denne!
