Livet er noget af det skrøbeligste vi har. Mange har oplevet en hændelse, enten selv eller for en af deres nærmeste, som vender op og ned på alting. Der findes ikke noget værre end at få beskeden, som vi frygter allermest, men desværre kan livet fra det ene øjeblik til det andet tage drejninger, som er så afgørende for vores fremtid, at vores tilværelse aldrig bliver den samme igen.
En af de personer, som har opdaget, hvor skrøbeligt livet kan være, er 21-årige Gina Springshower. Hendes liv blev vendt op og ned på et splitsekund, da hun var involveret i en bilulykke, hvor hun brækkede ryggen.
Hun fik snart beskeden, som var hendes værste mareridt. Skaderne på ryggen havde medført, at hun var blevet lam fra livet og ned.
Det var ikke til at bære for den unge kvinde, som havde hele livet og alle muligheder foran sig, og hun var naturligvis meget berørt.
Men det, der efterfølgende skete, beviser, at der findes mirakler.
21-årige Gina Springhower havde så megen livsglæde og energi – og havde på alle måder hele livet foran sig. Med gode karakterer på universitetet, en stor gruppe af venner og egen virksomhed, hvor hun lavede gymnastik, var der intet, som kunne stoppe hende. Indtil en aften i 2008, hvor alt blev forandret…
Den aften satte Gina sig ind i en bil med en ven, som havde drukket alkohol.
På køreturen skete det frygtelige, da bilen kørte af vejen og rullede rundt. Gina blev slynget voldsomt ud gennem ruden og brækkede ryggen. Lægerne kunne konstatere, at det var et mirakel, at hun stadig var i live, men de kunne også konstatere, at hun var blevet lam fra livet og ned.
Ginas liv skulle blive forandret for altid, og selvom hun var knust, nægtede hun at opgive sin største drøm i livet: at undervise i gymnastik. Hun brændte så meget for gymnastikken, at hun ville gøre alt i sin magt for at opnå drømmen – på trods af at hun var blevet lam.
Efter måneders genoptræning var hun igen klar til at nikke livet en skalle og genoptage gymnastikundervisningen, men én ting bekymrede Gina. Faktisk var det så stor en bekymring, at det var en svær tid for hele familien. Hun var bange for, om hun nogensinde skulle opleve kærligheden.
“Jeg glemmer aldrig, da hun sagde: ‘far, tror du nogensinde, at nogen kommer til at elske mig?’ og jeg svarede: ‘det skal du nok, skat. Vi går gennem meget lige nu, men du vil finde en, der elsker dig for den, du er,” fortæller Ginas far til CHI Health.
På det tidspunkt havde Ginas far nok aldrig regnet med, at der inden længe skulle ske noget stort. Noget nærmest magisk, som Gina mere end nogen anden fortjente.
For pludselig dukkede en ung mand ved navn John op. Fyren med det brede smil blev hurtigt smaskforelsket i Gina.
Han fik hende til at smile, se positivt på livet og han hjalp hende med alt det praktiske. Kort fortalt var det tydeligt for enhver, hvor højt John elskede Gina – og omvendt.
Seks år efter ulykken, i september 2014, skulle Gina opleve en af de største dage i livet. Hun skulle giftes med sin store kærlighed John. Men ikke nok med, at gæsterne blev rørt over den store begivenhed og kærligheden mellem parret – de skulle også blive berørt af noget helt andet. Se selv videoen her:
Det er næsten for godt til at være sandt, men da Gina hørte, hun var lam, troede hun aldrig, at livet kunne byde på noget godt igen, og da slet ikke kærligheden. Men nu gik hun selv op til alteret sammen med sin far for at gifte sig med manden, der elsker hende mere end noget andet.
Gina er et bevis på, at alt kan blive godt igen, selv når livet ser mest håbløst ud. Hendes budskab er at være taknemmelig for det, man har, og man kan lære meget af hendes indstilling til livet. Del gerne for at inspirere andre.