Da bedstevennen dør af kræft samler drengen 15 000 ind – så familien får en fin gravsten man kan besøge

Venner er vigtige uanset alder og faser i livet. Og de ægte venner, som er der uanset hvad, vokser ikke på træerne, så dem holder man fast i, når man finder dem. Har man desuden haft det svært, så betyder de endnu mere.

Bedstevennerne Kaleb og K.J viser verden hvad ægte venskab virkelig handler om. Alle kan lære af dem, uanset alder. Dette er noget af det fineste, jeg har hørt nogen gøre for en ven.

Da tiårige Kaleb flyttede til Warren, Michigan, kendte han ingen. At være genert og starte på en ny skole i en ny by var ikke let, og Kaleb havde aldrig været den der ‘populære’ fyr.

Men så mødte han K.J, som han havde en masse tilfælles med. Fra de lærte hinanden at kende var de uadskillelige. Kaleb og K.J legede hele tiden, og at deres mødre kom så godt ud af det med hinanden var en stor bonus.

Vennen syg med leukæmi

K.J havde leukæmi, og der var dage, hvor han var svag og derfor ikke kunne gå ud og være aktiv sig, som børn i den alder ofte ønsker. Dette spillede ingen rolle for Kaleb. Han havde fundet sin bedste ven og var ved hans side uanset. Hvad de lavede var ikke lige så vigtigt.

Nogle gange måtte K.J indlægges på sygehuset. Så kunne man være sikker på, at Kaleb var der og underholdte ham på stuen, hvilket blandt andet NY Times har skrevet om.

Men mod slutningen af 2018 blev dengang elleveårige K.J dårligere, end han nogensinde havde været. Hans leukæmi gjorde ham meget svag, og sidste gang han kom på sygehuset var det for at blive.

Der var ingen donor

Lægerne sagde, at K.J ville behøve en hjertetransplantation for at have en chance for at overleve. Desværre var det ikke nemt at finde en donor. Til sidst var K.J for syg til at klare den.

Efter K.J var gået bort blev han begravet i en familiegrav. Da hans mor var enlig og havde det svært økonomisk, havde hverken hun eller nogen andre råd til en gravsten til K.J. Da Kaleb hørte dette, ville han hjælpe til. Han syntes, at det var vigtigt, at både han og K.Js familie havde en ordentlig grav ar besøge, hvor de kunne ære mindet om K.J.

Betalte kammeratens gravsten

Kaleb, som bare var elleve år gammel, kom til at tænke på tomme dåser. Han samlede alle dem han kunne og spurgte folk på de sociale medier, om de ville give deres væk. Da han fortalte om sin plan, ville mange gerne hjælpe til.

Snart havde Kaleb samlet næsten 15 000 kroner ind, som han donerede til sin vens mor.

”Jeg græd, fordi det var uventet. Jeg græd, fordi jeg forsøger at finde ud af tingene fra dag til dag. Jeg kan se hans sidste hvilested. Jeg har et sted, jeg kan gå hen for at være hos ham.

Det er en bittersød ting, fordi den lukker cirklen for mig. Jeg har ønsket at arrangere hans gravsten, men samtidig gør det alt så endegyldigt for mig”, siger K.Js mor ifølge HrtWarming.

Exit mobile version