Hvad det er rigtig frygteligt, når det handler om degenerative tilstande, som Alzheimers og demens, er, at det ikke bare er de ramte som lider.
Ofte rammes også hele den persons familie.
Selvfølgelig opstår der af og til øjeblikke, hvor patienten kommer i tanker om ting: En pludselig gnist af klarhed rammer som et lyn fra en klar himmel og gør, at patienten kan se tilbage på sin fortid.
Det er disse øjeblikke, som familiemedlemmer værdsætter enormt meget, når deres nære og kære befinder sig i de senere stadier af kampen mod Alzheimers.
Netop sådan var det for Elaine Rusk.
Elaines far Norm havde Alzheimers og kæmpede for at huske ting, han engang huskede. Men da Elaine en dag spurgte ham, om han vidste, at han havde Alzheimers, fik hun et svar, som efterlod hende og os alle med et stort smil – og varmt hjerte…
Norm var 89 år gammel, da han blev diagnosticeret med sygdommen. Elaine besluttede sig for at passe sin far i hjemmet på fuldtid, og hun sørgede for, at han stadig havde mulighed for at nyde et liv værd at leve.
Elaine ville tilbringe tid med sin far, tage ham med udenfor i en kørestol, opleve alt, som fandtes ude i den friske natur og spille spil.
Så langt tilbage hun kunne huske, kunne Norm godt lide at male med akvareller. Men som voksen fyldte arbejdet størstedelen af hans tid, og han havde ikke haft tid til at udvikle sine kundskaber ordentligt. Elaine besluttede sig for, at hun ville give ham den interesse tilbage, nu da han flyttede ind hos hende.
Svære tider
Elaine fortæller til the Sun Chronicle, at de stunder, hun deler med sin far, er de øjeblikke, som hun vil værne om og mindes med glæde
– For mig er det som en hellig tid. Vi er i øjeblikket sammen, som hun så smukt udtrykker det.
Derfor var hendes glæde så stor, da han svarede på spørgsmålet om, hvorvidt han vidste, at han havde Alzheimers eller ej.
Elaine filmede øjeblikket for nogle år siden, da hun stillede sin far spørgsmålet. Hans svar? “Ja. Jeg ved, at jeg har det!”
Det burde være indlysende, at omsorg for en person, som lider af Alzheimers, er en vældigt krævende proces. Der findes gode dage og dårlige dage, og bare tanken om, at den person, som du elsker så meget, sagte glider bort fra dig, en dag ad gangen, kan virkelig være en opgave, som man må kæmpe med som pårørende.
Og alligevel er det i sådanne hårde stunder, at ægte kærlighed viser sig i mange forskellige former.
Trods forvirringen og usikkerheden kan bare et enkelt ord være en tilstrækkelig påmindelse om, at den person man elsker, findes dybt derinde og gør, at vi fortsat kæmper for at gense den person og det bånd, som man havde.
Se Elaines hjertevarmende video med Norm herunder:
Hatten af for alle jer utrolige mennesker, både i sundhedsplejen og pårørende, som tager sig af patienter, der lider af Alzheimers og lignende sygdomme.
Del den her artikel for at sprede lidt glæde til nære og kære i dag. Alle vores tanker går til Elaine og hele familien.
