Når man kører bil med alkohol i blodet, udsætter man ikke blot sig selv for fare, men andre kan også blive ramt hårdt.
Derfor er det skræmmende, at det i Danmark sker dagligt.
Dette digt har været trykt flere gange, og ingen kender til den virkelige ophavskvinde, som tager afsked med sin mor. Men hovedsagen er, at digtet har en så stærk pointe, at hårene på armene kan rejse sig. Det er meget trist, men vi kan redde et liv ved at dele dette budskab, så det værd at læse.
Kære mor,
Jeg tog til festen, og mindedes hvad du sagde. Du sagde til mig, at jeg ikke skulle drikke alkohol, mor. Så jeg drak en Sprite i stedet.
Jeg følte mig stolt af mig selv, mor. Ligesom du sagde jeg skulle gøre. Jeg skulle ikke køre hjem med alkohol i blodet.
Selvom nogle af mine venner sagde, at jeg skulle gøre det. Men jeg gjorde, som du sagde, fordi jeg ved, at du altid har ret. Nu er festen ved at slutte, mor, og alle kører herfra i deres biler.
Jeg satte mig i min bil, og vidste, at jeg ville komme sikkert hjem, fordi du opdragede mig godt, mor. Jeg begyndte at køre hjem, mor, men da jeg kom ud på vejen, kom en anden bil, som ikke så mig, mor. Han kørte direkte ind i mig. Nu, hvor jeg ligger her på fortovet, kan jeg høre politiet sige: Fyren der forårsagede dette, er beruset. Der flyder med blod overalt, mor, og det meste kommer fra mig. Jeg forsøger ikke at græde, mor. Men jeg kan høre lægen sige: Pigen overlever ikke.
Jeg vil bare fortælle dig, mor, at jeg lover, at jeg ikke drak til festen. Det gjorde alle de andre, mor, men de andre tænkte ikke som mig. Føreren var garanteret til samme fest som mig, den eneste forskel er, at han valgte at drikke og køre bil, mens jeg ligger her, og skal dø. Hvorfor gør mennesker det, mor? Ved de ikke, at det ødelægger liv? Smerten skærer gennem mig nu, det er ligesom hundrede knivstik på én gang. Fyren, der påkørte mig, kan gå, mor, det er ikke retfærdigt. Jeg ligger her og dør, mens alt, han kan gøre, er at stå og se på.
Sig til min bror, at han ikke skal græde, mor. Sig til far, at han skal holde hovedet højt. Og når jeg kommer i himlen, mor, så skriv “Fars Pige” på min gravsten.
Der burde være en, der havde fortalt til fyren, at alkohol og kørsel er en dårlig kombination. Hvis blot nogen havde fortalt ham det, mor, så havde jeg muligvis været i live. Nogen burde have lært ham, at det er forkert at drikke og køre bil. Måske, hvis hans forældre havde lært ham det, så havde jeg været i live.
Mine åndedrag bliver kortere nu, mor. Jeg er bange. Det er mit sidste øjeblik, og jeg er ikke klar, mor. Jeg ville ønske, at du kunne holde om mig nu, mor, men græd ikke over mig. Du var der altid, når jeg havde brug for dig, mor.
Jeg har et sidste spørgsmål, mor, inden jeg siger endeligt farvel.
Jeg drak ikke alkohol, da jeg skulle ud at køre, hvorfor er det så mig, der skal dø?
Hvor er det en forfærdelig historie, jeg er helt grædefærdig. Lad os sammen dele dette budskab om, at man aldrig skal køre med alkohol i blodet.
