Jeanean Thomas, 29, er en aktiv og sporty mor fra Ontario i Canada.
Allerede i en tidlig alder forklarede hun klart og tydeligt for sin 6-årige datter Peyton, at hun måtte prøve en hvilken som helst sport, hun ville – uanset hvad andre siger.
Så skete der det, at Peyton virkelig gerne ville lære at stå på skateboard, og moren Jeanean opmuntrede selvfølgelig datterens interesse.
Men da de kom til skateparken, gik det ikke rigtig, som moren havde tænkt sig.
Hændelsen chokerede hende, og om aftenen satte hun sig for at skrive sine tanker ned – en tekst, hun siden lagde på internettet.
Siden da har den spredt sig som en løbeild – og jeg forstår hvorfor.
Sådan skriver Jeanean:
Kære teenagedreng i skateparken:
Jeg gætter på, at du er cirka 15 år gammel, så jeg tænker ikke, at du er specielt moden, eller at du vil have en lille pige på din skaterampe, for den sags skyld. Men du ved ikke, at min datter har villet stå på skateboard i flere måneder.
Men jeg måtte faktisk overtale hende til at begynde at stå på skateboard, for det er ikke noget, som kun er for drenge. Da vi gik over til skateboardparken, så jeg, at den var fyldt med teenagedrenge, som røg og bandede højlydt. Min datter ville straks vende om og gå hjem igen.
I hemmelighed ønskede jeg også, at vi skulle gå hjem, for jeg ville ikke slå min “mor-stemme” til og tvinges til at skændes med jer. Jeg ville heller ikke have, at min datter skulle føle, at hun var tvunget til at være bange for nogen, og at hun ikke havde lige så meget ret til at være i skateboardparken som jer.
Så da hun sagde; “mor, der er fyldt med store drenge”, svarede jeg roligt; “det spiller vel ingen rolle. De ejer ikke skateparken”.
Hun prøvede at køre i ramen, selvom du og dine venner for forbi hende i fuld fart og lavede tricks ved siden af hende. Hun nåede bare at køre to-tre gange, før du gik hen til hende og sagde:
“Hej, undskyld mig…”
Jeg forberedte mig straks på at levere min “hun har lige så meget ret til at være her som jer”-tale, da jeg hørte dig sige: “Du står forkert med fødderne. Må jeg hjælpe dig?”
Du forsatte med at bruge næsten en time med min datter, og du viste hende, hvordan man holder balancen, og hvordan man styrer.
Og hun lyttede til dig: noget, de fleste voksne mislykkes med! Du holdt hendes hånd og hjalp hende op, når hun faldt, og jeg hørte sågar, at du sagde, at hun skulle holde sig fra gelænderet, så hun ikke skulle komme til skade.
Jeg vil have, at du skal vide, at jeg er stolt over, at du er en del af mit samfund, og jeg vil takke dig for, at du var så sød ved min datter, selvom dine venner var sammen med dig.
Hun gik derfra med en følelse af stolthed og en følelse af, at hun kan gøre hvad som helst. Alt takket være dig.
Jeg kan godt forstå, at mor Jeanean blev rørt af den 15-åriges gestus og venlighed. Nogle gange dømmer vi alt for let mennesker, udelukkende ud fra fordomme.
Denne teenagedreng viste, at han havde et hjerte af guld, og jeg håber virkelig, at han har læst morens brev til ham, så han kan vide, hvilket forebillede han er.
Del gerne denne fine historie videre på Facebook, så flere kan få chancen for at hylde den 15-årige dreng!
