I århundreder har arbejdere arbejdet under både dårlige og farlige forhold. Selvom det er langt bedre nu, end det var engang, sker det stadig, at mennesker dør på arbejdspladser, fordi chefer og ejere sløser med sikkerheden.
Så sent som sidste år afslørede DR, hvordan afskillige danske medarbejdere hos vindmøllegiganten Siemens Wind Power var blevet syge af at have arbejdet med farlige kemikalier – for slet ikke at tale om de mange, der er blevet syge som følge af arbejde med asbest. Ifølge Avisen.dk oplyser Kræftens Bekæmpelse, at omkring 400 danskere hvert år får konstateret kræft efter at have været udsat for asbest.
Marie Curie opdagede i 1898 stoffet radium – “mit smukke radium”, kaldte hun det.
Hun delte sin opdagelse med andre forskere, og det nye stof var kraftigt nok til at nedbryde menneskeligt væv. Stoffet blev listet som kræft-bekæmpende, febernedsættende og godt mod gigt, skriver The Spectator.
Visse mente, at radium kunne få mennesker til at leve længere, og folk begyndte at gå i radium-spa og drikke radium-vand. Men dette var kun for de rige – radium var nemlig meget dyrt.
Hos den svenske forening Vetenskap och Folkbildning kan man læse, at radium først mentes at have helende egenskaber, men man opdagede senere, at det snarere var andre behandlinger i samarbejde med radiummet, der gav de positive effekter.
Ifølge The Spectator var Amelia ‘Mollie’ Maggia meget ung, da hun begyndte at arbejde på en urfabrik. Lønnen var god, næsten tre gange højere end på andre fabrikker.
Hun og flere andre piger havde til opgave at male tal på ure. Malingen indeholdt radium, og de blev opfrodret til med hjælp fra læberne at fugte penslerne med spyt. Et lille indtag af radium kunne jo ikke skade, hævdede cheferne.
Ejerne af virksomheden, der leverede radiummet, gik så vidt, at de brugte falsk forskning, der fastslog, at der ikke var nogen som helst helbredsrisici ved at arbejde med stoffet.
Pigerne, der arbejdede på fabrikkerne, blev nogle gange kaldt for spøgelsespiger, fordi stoffet fik dem til at lyse i mørket. Nogle malede sågar deres tænder, fordi at de skulle få et fint skær.
Det varede ikke længe, før Maggia begyndte at få dårlige tænder, og hun fik trukket tand efter tand ud hos tandlægen.
Men i stedet for at få det bedre efter tandlægebesøgene begyndte hele hendes kæbe at rådne og fyldes med pus. Til sidst havde hun ingen kæbe tilbage. Hendes hofter gav op, og kort efter døde hun.
I dødsrapporten stod der til familiens rædsel, at hun døde i 1922 af den skamfulde sygdom syfilis. Det var først 5 år senere, da hun blev gravet op, at familien opdagede sandheden.
En efter en begyndte unge kvinder i USA at døde på grund af strålingens forfærdelige effekter. Mollie må have været blandt de første, der døde, men desværre langt fra den sidste.
Langsomt, men sikkert begyndte sandheden at komme frem: det var i virkeligheden radiummet, der var synderen, men cheferne stod fast og henviste til deres falske forskning.
Det var først, da en mand døde i 1925, at sandheden blev afsløret af patologen Harrison Martland.
Der var ingen tvivl om sandheden. Da de undersøgte kroppende, så de igen og igen den karakteristiske farve, som radium medførte.
I flere år fortsatte cheferne med at benægte deres ansvar, og det var først i 1939, at fabriksejerne blev fundet skyldige i at have forårsaget de unge kvinders død, skriver The Spectator.
Efter sejren over virksomhederne var arbejdernes vilkår forandret til det bedre mange steder i verden. Men der er ikke mange, der i dag husker spøgelsespigerne og deres offer.
Del gerne denne artikel med dine venner på Facebook, så vi aldrig glemmer alle de arbejdere, der gennem årene har mistet livet – og for at forhindre, at det sker i fremtiden!
