Julen kan være en hård tid for familier, som har det lidt svært rent økonomisk. Hvilket er tilfældet for den lille dreng i denne historie. Da han er på udkig efter en julegave sammen med sin far, viser det sig, at han slet ikke har penge nok til at købe noget. Men en uventet heltinde gør sit indtog, og hun gør noget helt vidunderligt for den lille dreng.
Det er lidt uklart, hvorvidt denne historie er sand eller ej. Men jeg kunne virkelig godt lide det moralske budskab i historien, og valgte derfor at dele den med jer. Hvis vi alle tænkte som denne lille pige, ville verden være et meget bedre sted.
“Jeg befandt mig i en legetøjsbutik, hvor jeg skulle købe julegaver i sidste øjeblik, Jeg var på udkig efter en Barbiedukke til min niece. Ved siden af mig stod en lille velklædt pige med store øjne og kiggede på alle Barbidukkerne på hylderne. I sin lille hånd holdt hun meget fast et bundt pengesedler. Da hun havde fundet en dukke hun kunne lide, vendte hun sig om mod sin far og spurgte, om hun havde nok penge til at købe den.
Han sagde “ja” de fleste gange hun vendte sig om og spurgte. Men hun forsatte bare med at kigge på flere dukker og gentog sit spørgsmål “har jeg penge nok?” igen og igen. Mens hun gjorde dette, kom en lille dreng gående mellem hylderne og begyndte at kigge blandt alt Lego-legetøjet. Han var pænt klædt, men det var meget tydeligt, at hans tøj var meget gammelt, da det var slidt. Hans jakke var også et par numre for lille.
Han havde også et par sedler i hånden, men det så ud til, at det kun var et par 50’ere. Drengen havde ligeledes selskab af sin far, og han fandt den ene Lego-ting efter den anden. Hver gang han fandt noget, han kunne lide, vendte han sig mod sin far, og hver gang rystede faderen på hovedet og sagde meget deprimeret “nej, det har du ikke råd til”.
Den lille pige havde endelig udvalgt den dukke, hun ønskede at købe. En fantastisk dukke med en smuk kjole, der ville få alle lille piger i nabolaget til at blive grønne af misundelse. Hun havde stoppet sin søgning efter en dukke, og stod nu og så på den lille dreng og hans samtaler med faderen om Lego-legetøjet.
Lidt nedslået virkede det som om, at drengen havde opgivet at finde noget Lego, han havde råd til, og i stedet havde han rettet sit fokus på en lille bog med klistermærker, han vidste han kunne købe. Han og faderen begyndte efterfølgende at gå ned ad en anden gang i butikken.
Den lille pige valgte at stille Barbiedukken tilbage på hylden, og løb hen til hylden med Lego. Spændt tog hun den pakke der stod forrest på hylden, og løb mod kassen efter at have talt med sin far. Jeg tog samtidig den gave, jeg skulle købe, og stillede mig bag den lille pige i kassen. Til pigens store glæde stillede drengen og faderen sig bag mig i køen.
Da pigen havde betalt for Lego-legetøjet, og det var pakket ind, gav hun pakken til kassedamen, og hviskede noget i hendes øre. Kassedamen nikkede, og lagde pakken under disken.
Jeg betalte for mine ting, og var ved at pakke noget ned i min taske, da drengen kom hen til kassen. Kassedamen kørte drengens bog med klistermærker gennem kasseapparatet og sagde efterfølgende: “Tillykke, du er min kunde nummer hundrede i dag, du har vundet en præmie”. Herefter gav hun drengen pakken med Lego, og han stirrede chokeret på hende. Han åbnede pakken og fremstammede, at det var præcis, hvad han havde ønsket sig.
Den lille pige og hendes far havde stået i døråbningen hele tiden, da dette udspillede sig, og jeg så det største og smukkeste smil, jeg nogensinde havde set, i den lille piges ansigt. Herefter gik de ud af legetøjsbutikken, og jeg fulgte efter dem. Da jeg gik hen mod min bil, meget forbløffet over hvad jeg lige havde set, hørte jeg, hvordan faderen spurgte sin datter om, hvorfor hun havde gjort, som hun havde gjort. Jeg glemmer aldrig, hvad hun svarede ham.
“Far, ville farmor og farfar ikke have, at jeg skulle købe noget, der gjorde mig glad?”
“Jo, selvfølgelig ønskede de det, lille skat”, svarede faderen.
“Og det var præcis, hvad jeg gjorde”, svarede pigen.
Så grinede hun lykkeligt for sig selv, og løb hen til deres bil. Hendes smil fortalte virkelig alt. Hun havde åbenbart selv fundet svaret på sit eget spørgsmål: “Har jeg nok?”.
Jeg blev meget varm om hjertet over at have været vidne til netop det, julen handler om. Det lærte en lille pige mig, som forstod mere om hvad denne højtid handler om end mange vokse gør.
Hvis du er enig i, at denne lille pige virkelig forstod, hvad julen handler om, så må du hjertens gerne dele denne hjertevarmende historie.
