Indtil for nyligt var livet ikke let for Helene Aagaard Sørensen, som var ramt af en depression. Ikke nok med den frygtelige lidelse, som mange desværre rammes af, tog energien og livsglæden fra hende, så måtte hun også lægge øre til kommentarer om, hvor “heldig” hun var, at kæresten Brian ikke var smuttet fra hende endnu.
Den psykiske lidelse, kombineret med stress, gjorde, at hun var ekstra følsom og modtagelig – og derfor var det ikke lige sagen, når hun flere gange fra bekendte fik lignende kommentarer om sit forhold til kæresten Brian.
Men en dag gjorde hun noget drastisk for ikke at blive spist op indefra af de onde tanker…
Helene Aagaard Sørensen stod midt i sit livs krise. Hun havde en depression. Livet var både svært og hårdt for hende, og det er der ikke noget at sige til, når man går rundt med en psykisk lidelse – den kan ingen nemlig se direkte på dig. Derfor gjorde det ekstra ondt på Helene, da hun en dag fik en ubetænksom kommentar med på vejen:
“Helene, du er heldig med at du har en kæreste der blev, mens du var ramt af stress og depression, men så sandelig også nu, hvor du har en belastningsreaktion og skade på hjernen efter din stress/depression – han kunne lige så godt være gået”.
Om kommentaren var ment ondt, melder historien ikke noget om, men den var i hvert fald ubetænksom og ramte Helene dybt i hjertet. Sådan tror jeg mange – depression eller ej – faktisk ville føle det.
“Jeg vendte kommentaren indad og begyndte at tænke, at jeg så måtte yde ekstra meget for at være en god kæreste overfor min kæreste Brian, nu hvor han blev ved mig, selvom jeg var syg…….Når man er ramt af stress/depression, så er én af symptomerne, som desværre følger med diagnosen, at man får et meget lavt selvværd,” skriver hun på Facebook i et blogindlæg.
Kommentarerne gjorde bare situationen endnu værre for Helene, som til sidst ikke turde tale om sin sygdom med sin kæreste – af frygt for, at han ville se negativt på hende.
“Jeg ønskede ikke, at han skulle høre mine depressive tanker og se/opleve mig, når jeg var aller dybest nede i det mørkeste hul. Kommentarerne efterlod mig med et had til mig selv – og en etikette på, at jeg ikke var god nok,” skriver hun.
Efter en lang og sej kamp er Helene nu kommet over sin depression, men indtil i dag har hun aldrig delt sine svære tanker omkring disse kommentarer om hendes forhold til kæresten Brian. Det er derfor et stort skridt for den seje kvinde at dele sine inderste tanker – i et håb om, at folk kan lære noget af det. Hun er nu en sand forkæmper for, at alle har ret til kærlighed – sygdomme, lidelser, skavanker eller ej.
“Jeg hopper af vognen nu – jeg vil ikke være med til at være ‘skydeskive’ for denne kommentar og opfattelse mere. Jeg ER et værdigt menneske som alle andre, som indeholder kærlighed, følelser og menneskelige værdier, OG jeg har ret til at blive elsket på lige basis som ALLE andre, selvom jeg har en ‘skavank’. Faktisk vil jeg vende kommentaren om og sige, at hvis det havde vist sig, at min kæreste Brian IKKE var blevet sammen med mig pga. min tidligere stress/depression, så ville jeg slet ikke have sådan en person som min kæreste – så ville han ikke have passet ind i mine livsværdier,” fortæller hun.
De noget ufølsomme bemærkninger – ment som decideret onde eller ej – påvirkede Helene meget i sin depressionstid, men har heldigvis efter den svære periode gjort hende endnu mere sikker på, at Brian er den rigtige.
“Jeg ser min livsledsager Brian som min faste klippe, som jeg ALDRIG ville fravælge pga. hans skavank (han har haft en diskusprolaps og har i dag dårlig ryg). Et forhold – og kærlighed handler for mig om, at man elsker hinanden i medgang OG modgang. At man er der for hinanden og støtter hinanden, igennem de livssituationer som vi kommer ud for igennem livet. Ingen kan gå igennem livet uden modgang,” forklarer hun i sit Facebook-indlæg
Herunder kan du læse hele Helenes rørende Facebook-indlæg, som flere tusinder har set indtil videre:
Del gerne Helenes historie, hvis du også synes, det er sejt af hende at dele sine inderste tanker. Sammen kan vi hjælpe til med, at psykiske lidelser ikke skal være et tabu!