Hun gik ned til sin lokale Starbucks-café. Kaffe har altid været en stor del af Bekahs liv, og selvom hun har sultet sig selv så længe, hun kan huske, at hun nu og da undet sig selv en kop kaffe. Den giver hende energi og får hende til at føle sig mindre trist til mode.
Nogle gange, når hendes anoreksi har været allerværst, har kaffe været det eneste, hun har kunnet få ned.
Men netop den dag var ikke som alle andre. Hun bestilte sin kaffe og fortalte sit navn. På Starbucks plejer de nemlig altid at skrive navnet på koppen, så alle får det rigtige krus, selv når der er travlt.
Men da Bekah fik sin kaffe, stod der ikke hendes navn på koppen. Personen bag kaffen havde skrevet noget bedre.
Det, der stod på koppen, betød så meget for Bekah, at dagen, som var begyndt så dårligt, begyndte at blive bedre, og tankerne om at begå selvmord blev svagere.
Bagefter delte Bekah historien på The Mighty for at fortælle, hvor meget en venlig gestus fra en fremmed kom til at betyde for hende.
Her kan du læse hende indlæg og hvad det var, baristaen skrev, som fik Bekah til at skifte mening:
“Kære barista,
Du kendte ikke mig, og du kendte ikke til min baggrund. Men vigtigst af alt, du vidste sikkert ikke, at det enkle ord “smil” på min kop skulle ændre min dag til det bedre. Når du ser mig, tror du måske, at jeg er lykkelig, boblende, udadvendt og fuld af liv.
Men du ser ikke det hele af mig. Du kan ikke vidste, at bag dette polerede smil findes en pige, som er gået i tusind stykker.
Du kan ikke vide, at denne pige har så meget selvforagt, at hun har sultet sig i mere end halvdelen af sit unge liv. Eller at hun har forsøgt at tage sit eget liv fem gange. Jeg gætter på, at du ikke vidste, at de seneste uger, og især den dag, havde været ekstremt svære.
Du passede bare dit arbejde, intetanende om, at et lille ord på min kop skulle forandre min dag og måske mit liv.
Måske skrev du “smil” på min kop, fordi du så min sonde. Eller måske kunne du se bag mit falske smil, fordi du har været, hvor jeg er. Uanset hvad er jeg taknemmelig. Du havde ikke behøvet at gøre min bestilling til noget særligt.
Du kunne have behandlet mig som alle andre kunder. Men du tog dig tid til at tilføje lidt positivitet til et liv, der har været fuld af så meget negativitet på det sidste.
Forstår du, min dag bestod af et frygteligt lægebesøg og en frygtelig terapisamtale. Jeg var fuld af håbløshed, og mine selvmordstanker var blevet værre. Når min anoreksi er slem, er kaffe nogle gange det eneste, jeg kan drikke.
Men jeg var sågar bange for at drikke kaffe den dag. Hvis jeg ikke havde taget den kop, kunne jeg havde skadet mig selv den nat. Da jeg læse det ord, kunne jeg ikke lade være med at smile. Bogstaveligt talt.”
Nogle gange kan den mindste venlige gestus have ekstremt store konsekvenser. Tænk på det i dag og gør noget venligt mod en fremmed. Det kan være så simpelt som at holde døren for nogen eller lade en komme foran dig i køen i supermarkedet. Hvem ved – måske forandrer du nogens liv til det bedre?
Del gerne denne historie med dine venner på Facebook, hvis du også er glad for, at personen på Starbucks reddede Bekahs liv!