Derfor må du aldrig glemme at vaske hænderne inden du holder et barn

Hver dag tager vi fat i hundredevis af forskellige ting. Med andre ord – vores hænder kommer i kontakt med mange bakterier.

Det er såmænd ikke så farligt for du og jeg – men for småbørn kan det være alvorligt, da de er markant mere følsomme overfor bakterier.

Og for ikke at sprede virus og bakterier videre, er det ekstra vigtigt altid at vaske hænderne, inden du holder et barn.

RS-virussen kan nemlig få kritiske konsekvenser, hvis den rammer et barn…

RS-virus er ifølge netdoktor den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og kan udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virussen begynder ofte som en almindelig forkølelse med hoste, snue og lidt feber. For voksne som du og jeg, er det ofte ikke noget større problem.

Men børn helt op til 1 år kan blive alvorligt syge. De kan få anstrengt hoste og åndedrætsbesvær. Børn kan blive så syge af RS-virussen, at de må indlægges på sygehus, og det er endda set, at de må indlægges på intensivafdelingen.

Desværre er det lige nu, at mange småbørn bliver ramt af den modbydelige virus, som let smitter, især i vinterhalvåret.

Sådan kan RS-virus smitte:

  • Via kontakt, eksempelvis hvis du eller barnet tager en syg person i hånden.
  • Gennem ting eller madvarer, som en syg person har rørt ved eller hostet på. Heriblandt legetøj eller sutter, som syge børn har haft i munden, såkaldt indirekte kontakt. RS-virussen kan overleve i flere timer på legetøj, håndtag og tøj.
  • Når en syg person nyser eller hoster, dannes en lille sky af små dråber med virussen. Dråberne falder ned på flader eller ting og derfra kan virusset sprede sig. Man kan også blive smittet ved at en person nyser på dig (eller i nærheden af dig ud i luften).

Derfor er det ekstra vigtigt, at du husker at vaske hænderne, da det forebygger smittespredningen.

Hvis du følger disse råd, kan du undgå at smitte dit barn eller andres børn:

  • Vask hænderne ofte og benyt gerne håndsprit.
  • Host og nys i ærmet, i lommetørklæde. Ikke direkte ud i luften eller i hånden.

Hvis dit barn er blevet sygt, kan du altid kontakte læge eller sygehus.

Del gerne denne vigtige information, så flere tænker over at vaske hænderne!