Døende 18-årig vil giftes inden han sover ind for altid – så opfylder kærligheden hans sidste ønske

Da Dustin Snyder fik beskeden om, at han var døende af kræft, vidste han straks, hvad han ville gøre og fortalte sin mor Cassandra om sine planer.

Dustin ville gifte sig med sin kæreste, 21-årige Sierra Siverio. 

Det unge par havde først fundet sammen i skolen. Men som de fleste unge romancer løb det ud i sandet.

Men da de mødtes igen i teenageårene, slog det gnister endnu engang. Men lykken varede ikke længe.

Den 28 juni 2016, blot én dag før hans 18-års fødselsdag, fik han en kræftdiagnose.

Det viste sig, at Dustin led af synovialt sarkom, en sjælden kræftsygdom.

Lægerne gjorde alt hvad de kunne for at fjerne svulsten, og efter kemoterapi troede man, at kræften var væk for altid. Men efter to måneder vendte den tilbage.

Endnu engang skulle den unge mand gennemgå en række behandlinger, og man troede endnu engang, at kræften var væk. Men den kom tilbage endnu en gang, og denne gang for fuld styrke.

Den her gang havde kræften spredt sig til maven og bækkenet, og lægerne sagde, at der ikke var noget at gøre.

Døende dreng får sit sidste ønske opfyldt

Dustin havde kun uger, måske dage tilbage at leve i, og det eneste han ønskede, inden han sov ind for altid, var at blive gift med kæresten Sierra.

Fem dage efter beskeden fra lægerne, gik hans ønske i opfyldelse, og hele byen hjalp til for, at det skulle blive et smukt minde.

“Det startede med et Facebookopslag, hvor Dustins søster spurgte, om nogen havde en smoking og en brudekjole. De ville gøre det i deres baghave, og vi skulle alle have mad med”, sagde en ven af familien, Nicole Jordan Roberts, til PEOPLE dengang. 

Nyheden om Dustins sidste ønske spredte sig hurtigt, og folk tilbød at donere alt fra brudekjolen til mad, lokaler, musik og blomster.

“Det var fantastisk og bare så smukt”, sagde Roberts. 

Men det var også meget følelsesladet. Selvom alle var der for at fejre kærligheden mellem Dustin og kæresten Sierra, så kendte alle præmissen.

En gæst, som var til stede under den improviserede ceremoni, delte et foto på Facebook, hvor parret udveksler deres løfter.

Dustin led af smerter, men alligevel havde han kræfter til at stå op under hele bryllupsceremonien.

“Han var så stærk. Vi ville gøre dette til den bedste dag for de to – og det var det virkelig” sagde Roberts. 

Blot et par uger efter brylluppet, sov Dustin ind for altid.

Så smukt og sørgeligt på samme tid.