Det er ikke let at vide, hvad man ville have som sidste ønske, hvis man var i livets slutning. Formentligt ville man tænke på øjeblikke, som man går glip af med personer man elsker, og hvordan man ville betale dyrt for mere tid med dem. Det var hvad der gik gennem kræftsyge Scott Sullivans hoved, da han havde fået sin dødsdom.
En sygeplejerske så sorgen i Scott Sullivans øjne, da han fortalte om sin søns vigtige amerikansk fodboldkamp. Det var der hun bestemte sig for at gøre noget, som lå helt udenfor hendes arbejdsbeskrivelse.
Usædvanlig kræftform
I august i år blev amerikanske Scott Sullivan fra Kentucky indlagt for at blive behandlet mod kræft. Her skulle han dog få dårlige nyheder. Kræften havde spredt sig til membranen som omslutter hjernen og rygraden. Han blev diagnostiseret med Leptomeningeal cancer, en komplikation udviklet af kræften. Hvis man er heldig kan man leve i to måneder efterfølgende.
Scott var ikke heldig. Ifølge lægerne havde den 50-årige far kun nogle uger tilbage at leve i, og hans sidste tid skulle tilbringes på Hospice Lake Cumberland.
Nogle uger tilbage at leve i
Det eneste Scott kunne tænke på, da han havde fået sin dødsdom var sønnen Cade. Den 11. september, fem uger fra Scott fik beskeden af lægerne, skulle Cade spille en vigtig kamp. Scott var fast besluttet på at kæmpe for at overleve frem til den.
Scott talte med en sygeplejerske ved navn Jerree Humphrey om sønnens store kamp, og Jerree Humphrey følte, hvordan det smertede i hjertet at vide, at Scott formentligt ville misse den.
Jerree og Scott var blevet gode venner gennem deres regelmæssige samtaler på hospicet. Blandt andet havde de børn i samme alder, og de havde begge en stor interesse for amerikansk fodbold.
Sygeplejerske opfyldte patientens sidste ønske
Scott var stædig. Han kæmpede mod kræften for at være i live til sønnens kamp. Det var der sygeplejersken valgte at gøre noget helt udenfor hendes arbejdsbeskrivelse. At køre Scott til sønnens kamp ville tage otte timer, da det var i en anden by.
Med hjælp fra nogle kollegaer kunne de flyve Scott til kampen, så han kunne overvære den.
Scotts sidste ønske var at overvære endnu en af sønnens kampe, og det kom han til. Billederne som blev delt af blandt andre Daily Shared viser, hvordan ægte stolthed ser ud og ikke mindst den store kærlighed mellem far og søn.
Sygeplejersken som gjorde dette muligt er eksemplet på en rigtig hverdagshelt med et stort hjerte. Hun skal have al hyldest i verden for at opfylde en døende mands sidste ønske. Del gerne hvis du er enig.