Dreng født uden arme og ben lærer at “gå” selv – hans stolte ansigt får moren til at bryde sammen

Det værst tænkelige for en gravid kvinde er, at noget skal gå galt med barnet i maven. Uanset hvordan barnet ser ud, så vil morens kærlighed være ubetinget, men som forælder ønsker man intet mere, end at ens barn skal få et værdigt liv.

Netop derfor forstår jeg mor Katie Whiddons tårer, da sønnen uden ben lærte at gå – mod alle odds.

Da Katie Whiddon var gravid i uge 18 opdagede lægerne det, der skulle komme som et chok for de kommende forældre.

Opdagelsen ved scanningen

Scanningen viste hverken arme eller ben på barnet, hvilket gjorde Katie helt knust.

Lægen kunne snart konstatere, at Katies baby havde defekten phocomelia, hvilket indebærer, at man mangler flere lemmer.

I et stykke tid havde Katie og hendes kæreste vidst, at de skulle have en dreng, og navnet var allerede valgt. Camden, som deres elskede dreng skulle hedde, havde ingen arme og ben. Han kunne derfor få det svært i livet på flere måder.

”Da jeg fik at vide, at han manglede arme og ben, så troede jeg, at han ville blive en grøntsag… Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente”, fortæller mor Katie til mediet People.

Babyen manglede arme og ben

Katie var bare 19 år, da hun var gravid med Camden. Hun havde ingen erfaring med forældreskabet, og hun var derfor skrækslagen over ikke at slå til som mor til en syg søn.

Trods frygten var der dog ingen tvivl om, at Katie ville gøre sit bedste for sønnen.

Lader sig ikke stoppe

Camden var en glad lille dreng allerede fra første gang han så dagens lys. Lige som andre børn havde han en stor lyst til at lege, og han lod ikke sin diagnose stå i vejen.

”Da han var to år, lå han på min seng. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, hvordan han slog til legetøjet med sine arme. Jeg begyndte at græde. Jeg blev bare så lykkelig over, at det beviste, at han ville få mulighed for at gøre ting”, fortæller Katie til sitet Café Mom.

Katie forstod, at hendes dreng var anderledes på mere end én måde. Han havde også en optimisme og kampgejst, som skulle bringe ham langt i livet, på trods af dårlige odds.

Camden ville formentlig aldrig kunne gå, det var i hvert fald hvad alle troede.

Da Katie så Camden tage sine første skridt som fireårig, kunne hun ikke holde tårerne tilbage. Camdens ansigt strålede af stolthed og lykke, og videoklippet har rørt tusinder.

Drengen uden ben lærer at gå

”Jeg kommer hen til dig. Jeg går!”, råber en eksalteret Camden til sin heppende stedfar i videoen, som er gået viralt.

”Jeg vidste ikke, hvornår den dag ville komme. Jeg troede ikke, at han var klar til det endnu, så jeg var bare så chokeret og glad. Og hans søster Ryleigh var ved siden af og hoppede af begejstring”, fortæller Katie.

Videoen med Camdens første skridt er blevet uploadet af flere brugere på Youtube, hvoraf en af videoerne har over 100 000 visninger. Formentlig fordi videoen giver håb til mange, som er født anderledes eller har en eller anden form for funktionsnedsættelse.