At miste sin mor eller far er noget af det værste, et barn kan opleve.
Foruden det store afsavn kan det være svært for et lille menneske helt at forstå, hvad der er sket. Mor, der altid stod og lavede mad, når man kom hjem fra børnehaven, står der pludselig ikke længere.
Femårige Jerrys mor blev indlagt på hospitalet, men kom aldrig hjem. Faren fortæller sin søn, at mor nu lever i himlen, hvilket får Jerry til at tænke, hvorfor hun ikke kan komme hjem igen. Derfor vælger han at ringe 112, fordi han hjertens gerne vil finde sin mor, han savner så meget.
Betjenten på alarmcentralen bliver først vred, da han er overbevist om, at den femårige dreng laver telefonfis. Men han finder så småt ud af, hvad der er sket, og vil gøre alt for at hjælpe den sønderknuste dreng.
Betjenten spørger, hvordan moren ser ud og lytter intenst, mens femårige Jerry fortæller om morens farvestrålende tørklæder, hun plejede at gå med.
Herefter kommer betjenten med et forslag, som får Jerry til at føle, at han igen har kontakt med sin mor, hvorefter han hurtigt går fra at føle sig trist og ensom til at blive glad over at kunne “tale” med sin mor.
Her nedenfor kan du se en filmatisering af historien, som er baseret på en sand fortælling.
Man kan ikke undgå at få en klump i halsen, når man ser denne video. Del den med dine venner på Facebook – måske kan det hjælpe nogen, der har stået i samme situation.