Mobning er noget af det absolut værste, jeg ved. Det er et problem, der rammer mennesker i alle aldre – og måske især i skolen, hvor det synes at være særligt fremtrædende og dagligt får børn til at have det rigtig, rigtig dårligt.
For selvom skolegangene skal være trygge og have nultolerence overfor mobning, er Henry Sembdners historie et tragisk eksempel på, at det bestemt ikke altid er sådan.
Det var en helt almindelig dag i Kenyon Woods Middle School i den lille amerikanske by South Elgin, Illinois.
12-årige Henry Sembdner gik på den tætpakkede gang, da han pludselig kom til at gå ind i en anden elev.
Et uheld, selvfølgelig, men i stedet for at ryste hændelsen af sig og fortsætte sin dag blev den anden elev rasende – og kastede voldsomt Henry i gulvet.
Drengen kom så slemt til skade, at han fik flere ansigtsfrakturer og blødninger i hjernen.
For at beskytte hjernen fra yderligere farer blev Henry lagt i kunstigt koma.
Det er umuligt at forestille sig, hvordan familien havde det, da de pludselig måtte våge over deres elskede søn på sygehuset.
Det var ganske enkelt en frygtelig tragedie.
“At se ham på sygehuset, alle de der billeder. Det er bare så sørgeligt. Det er forfærdeligt”, sagde en af Henrys bedste venner til ABC News.
Heldigvis stod omverdenen sammen og gav deres støtte til drengen og hans familie.
Klassekammeraterne skrev fine kort og sendte beskeder under hashtagget #HenryStrong.
Medvidende om at han kunne lide baseball-holdet Chicago Cubs, begyndte de også at komme i skole i baseball-holdets trøjer for at ære drengen.
Nyheden om hændelsen nåede endda Chicago Cubs’ stjernespiller Anthony Rizzo, som gik ud og erklærede sin støtte til Henry – og inviterede ham med til træning og kamp, da han vågnede.
Familien var rørt over den store støtte.
“Jeg er sikker på, at det vil vise ham, at der er folk, som bryder sig om ham. Jeg synes, at det er skønt at se, hvor mange mennesker, der kan stå sammen bare for en person”, siger moren Karen Sembdner til ABC News.
Samtidig viste Henry tegn på fremskridt hver dag.
Og til sidst… vågnede han fra sit koma.
På sin blog fortalte moren om forløbet.
“I de næste dage vil vi have skemalagte opfølgninger med 10 forskellige læger samt hvile. Vi håber, at vi ikke får tilbagefald”, skrev hun.
Og med respiratoren ude af billedet kunne drengen snart sige sine første ord… som lød: “Jeg er sulten”!
Det er nok ikke det mest usædvanlige, en 12-årig dreng kan sige til sin mor, men for denne mor og i det øjeblik var det jo lige præcis det, der var så rørende og smukt. Det viste helt enkelt, at hun aldrig skulle tage sin elskede søns stemme for givet igen.
Jeg er så glad over, at drengen vågnede igen – men jeg er samtidig rasende over, at det skal behøve at være sådan her.
Nu synes jeg, at vi skal hjælpes ad med at dele dette videre for at vise alle, at mobning skal stoppes NU!
