Når børn i skolen bryder regler og opfører sig skidt, hvem er det så, der har ansvaret for at irettesætte og vejlede dem?
At skabe en god klasse indebærer nogle gange, at du må kunne stille dig selv de svære spørgsmål. Gør du nok for at bekæmpe sexchikane? Tillader du sexistiske kommentarer derhjemme? Fylder drengene mere end pigerne?
Dette ansvar er let bare at skyde over til lærerne og andre voksne – men det er helt sikkert, at forældrene også må tage del i dette.
Vi har alle et kollektivt ansvar for at lære børnene forskellen mellem rigtigt og det, vi aldrig kan acceptere.
Historien herunder er et perfekt eksempel på, hvornår vi klart må tage stilling, og hvad der sker, hvis vi ikke gør det.
Det hele begynder i et klasseværelse, hvor en af klassens piger udsættes for chikane. En dreng forsøger at løsne stroppen på hendes bh, men en skønne dag fik pigen simpelthen nok.
Hun slog drengen to gange i ansigtet, og det var, da skoleledelsen ringede til pigens mor, at historien tog en helt ny drejning.
(Jeg arbejder som sygeplejerske på en skadesture. Vi må ikke have telefoner på os, når vi arbejder. De skal ligge i vores personlige skabe. Skulle jeg få behov for at tage imod et privat opkald, foregår det via sygehusets reception).
Og det hele begyndte med, at jeg fik et opkald netop der. I den anden ende hørte jer: “Jeg er lærer på skolen. Der er sket noget med din datter. Vi ser helst, at du kommer herhen med det samme.”
Jeg: “Hvad da? Er hun blevet syg? Er hun kommet til skade? Kan det ikke vente, til jeg har fri om nogle timer?”
Læreren: “Din datter har overfaldet en anden elev. Vi har prøvet at ringe til dig i 45 minutter. Det er virkelig meget alvorligt. Vi ser gerne, at du kommer herhen.”
(Jeg kører hen til skolen og vises ind til hovedkontoret. Der sidder min datter, hendes klasselærer, en mandlig lærer, rektoren og en dreng med blodig næse og rødt ansigt. Drengens forældre er her også.]
Rektoren: “(Mit navn), dejligt at du kunne komme!”
Jeg: “Ja, det kan være travlt på akutmodtagelsen, hvor jeg arbejder. Jeg har tilbragt den sidste time med at sy 40 sting på en 7-årig, som er belvet slået af sin mor med en metalske. Bagefter måtte jeg tale med politiet om det, der er sket. Jeg er ked af, at I måtte vente.”
(Rektoren anstrenger sig for ikke at se forlegen ud. Bagefter fortæller han, hvad der er sket. Drengen har forsøgt at rive min datters bh op, og så har hun slået ham i ansigtet to gange. Trods det fik jeg indtrykket af, at alle var vrede på min datter i stedet for at rette vreden mod drengen.)
Jag: “Åh… Og nu vil I vide, om jeg tænker at anmelde ham for sexchikane mod min datter? Og rejse anklage mod skolen for at lade ham angribe min datter?”
(Alle i rummet bliver musestille og begynder så at tale i munden på hinanden.)
Læreren: “Jeg tror ikke, det var så farligt…”
Klasselæreren: “Der er ingen grund til at overreagere.”
Rektoren: “Jeg tror, du misser pointen her.”
(Drengens mor begynder at græde. Jeg vender mig mod min datter for at spørge, hvad der egentlig er sket.)
Datteren: “Han blev ved med at rage på min bh. Jeg bad ham holde op, men han nægtede. Jeg sagde det flere gange til læreren, men han sagde bare, at jeg skulle ignorere drengen. Drengen holdt ikke op, han løsnede min bh, og så slog jeg ham. Så holdt han op.”
(Jeg vender mig mod læreren.)
Jeg: “Du lader ham gøre dette? Hvorfor stopper du ham ikke? Kom her og lad mig tage dig mellem benene!”
Læreren: “Hvad?! Nej!”
Jeg: “Betyder det, at du synes, at det virker upassende? Hvorfor ikke gå over og tage (klasselærerens) bh af her og nu? Se hvor sjovt hun synes, det er. Eller tage hendes bh af (peger på drengens mor). Eller min? Tænker du, at det er okay, bare fordi de er børn?
Rektoren: “(Mit navn). Med al respekt, dit datter slog faktisk en anden elev!”
Jeg: “Nej, hun forsvarede sig mod sexchikane fra en anden elev. Se på ham! Han er 180 centimer høj og vejer 75 kilo. Hun er 150 centimeter og vejer 40 kilo. Han er højere end hende og næsten dobbelt så stor. Hvor mange gange skal hun lade ham tage på hende sådan der? I ville aldrig alde ham gøre sådan der mod en lærer eller ansat, så at I kan tillade det mod en 15-årig forstår jeg ikke. Jeg kommer til at rapportere dette til myndighederne. Og hvis du (jeg vender mig mod drengen) kommer tæt på min datter igen… Så skal jeg sørge for, at du bliver anholdt for sexchikane. Fatter du det?”
(Jeg bliver så vred, at jeg samler min datters ting op og forlader rummet. Efterfølgende rapporterer jeg det til myndighederne og flere af dem, jeg kender fra kirken. (Det er en katolsk skole.) Jeg bliver lovet, at hændelsen vil blive efterforsket. Jeg rapporterer også til skoleforvaltningen, som er lige så oprørt og forsikrer mig, at de vil kontakte skolen. Min datter skifter klasse, væk fra læreren og drengen.)
Så kan man da tale om en fantastisk mor, der virkelig står op for sit barn!
Jeg synes i hvert fald, at hun gjorde det helt rigtige i denne situation, og hendes handling fortjener at blive delt videre, så alle kan høre om den.
Del gerne historien på Facebook, hvis du synes, at alle former for sexchikane er uacceptabelt!
