Drengens forældre blev skudt ihjel – nu fejrer hele byen hans 1-års fødselsdag med stor parade: “Vi støtter ham”

Paul Gilbert Anchondos overlevede masseskyderiet ved en Walmart-butik i El Paso i 2019. Men hans forældre omkom og efterlod ham alene.

I weekenden blev den lille dreng et år, og det blev fejret af hundredvis af mennesker i hans hjemby.

Det var den 3. august 2019, at skyderiet i EL Paso, Texas, fandt sted og kostede 23 uskyldige menneskers liv.

Ifølge CNN døde drengens forældre, da de forsøgte at beskytte ham fra gerningsmanden.

Misti Jamrowski, Pauls mormor, fortæller til CNN, hvordan hendes svigersøn døde, da han forsøgte at beskytte sin kone og sit barn.

–  Skytten rettede våbnet mod Jordan, men Andre stillede sig i vejen for beskyttelse. Da skytten affyrede skudene, gik kuglerne lige igennem Andre og ramte Jordan, fortæller Misti.

I sidste weekend, da Paul fyldte et år, ville venner og familie arrangere en parade for at fejre ham.

Så snart lokalsamfundet, hvor han bor, hørte om begivenheden, ville alle være med og hjælpe til.

Det hele endte med, at hundredvis af mennesker marcherede gennem byen for at fejre lille Paul.

Pauls farfar, Gilbert Anchondo, fortæller, at hensigten med paraden var at minde den 1-årige om, at han ikke er alene.

– Vi ønsker, at han skal huske, at alle her i El Paso-området og vores lokalsamfund støtter ham, siger han til CNN.

Den her historie gav mig tårer i øjnene. Så fint af lokalsamfundet at vise, at ondskaben aldrig vil vinde.

Paul må være for ung til at huske dette, men der hersker ingen tvivl om, at han aldrig vil føle sig alene.

Del den her artikel for at sprede denne fine gestus videre og ønske Paul tillykke med fødselsdagen.

 

Læs mere om...