Kærlighed har mange ansigter – men spørgsmålet er, om ikke det her er som taget ud af en romantisk film.
Allerede i børnehaven sagde 3-årige Matt, at han en dag ville giftes med sin veninde Laura – men håbet så ud til at være tabt nogle år senere.
Syv år efter at de havde mistet kontakten, skete der noget utroligt. Noget, der skulle føre til en af de smukkeste kærlighedshistorier, jeg nogensinde har hørt.
Når et barn begynder i børnehaven, håber man som forælder, at det bliver let for ham eller hende at få nye venner.
Men for den 3-årige dreng Matt Grodsky var det bestemt ikke problemet. Han begyndte hurtigt at synes om en pige ved navn Laura Scheel. Det blev begyndelsen på et godt venskab.
De to legede tit i børnehaven. Laura lærte Matt at gynge og tegne, og de brugte enormt meget tid sammen.
En dag rejste 3-årige Matt sig op og satte noget: Han ville giftes med Laura, når han blev voksen.
Årene gik, og Laura og Matt skulle begynde i skole. Desværre skulle de gå på forskellige skole – og det gode venskab fra børnehaven gik tabt.
De mistede kontakten, og gennem de næste syv år havde de kun kontakt gennem julekort. Her kunne historien om Matt og Laura være slut. Men sådan gik det ikke. Slet ikke.
Da de begyndte i gymnasiet, skete der noget uventet. Gennem en fælles ven blev Matt og Laura genforenet, og deres venskab blomstrede igen. Venskabet udviklede sig hurtigt til kærlighed – og bare to uger senere var de kærester.
Matt og Lauras kærlighed holdt dem sammen. Selv da de læste på universitetet i forskellige byer, holdt de sammen.
I maj 2015 skete det magiske; noget, som Matt havde lovet Laura 20 år tidligere.
Lige ude foran deres gamle børnehave gik Matt ned på knæ og friede til Laura. Et år senere var de nygifte. De ord, Matt havde sagt til Laura 20 år tidligere, var pludselig virkelighed. To små børn, der havde mødt hinanden 20 år tidligere, var nu mand og kone.
“Jeg gik ned på knæ, mens min bror tog billeder. Laura var chokeret. Jeg fortalte, hvorfor jeg ville gifte mig med hende og om hun ville giftes med mig. Hun sagde ja”, fortæller Matt til Huffington Post.
Hvis der er noget, der får mig til at tro på skæbnen, er det virkelig at læse denne fantastiske historie med Matt og Laura. Når noget skal ske, kommer det også til at ske – og jeg er utroligt glad over, at de begge lader til at være så gode mennesker med ubeskriveligt meget kærlighed til hinanden.
“Jeg var forelsket i Laura, da vi var små og endnu mere i dag”, skriver Matt på Instagram-kontoen ‘The Way We Met’.
Matt og Lauras historie beviser, at ægte kærlighed virkelig eksisterer. Del gerne artiklen videre, hvis du også blev inspireret af deres smukke historie.