– Jeg ved, at det nogle gange er svært derude, sagde hun til sin søn, samtidigt med bussen begyndte at nærme sig holdepladsen.
– Jeg vil gerne have, at du kigger på det her hjerte hver gang det føles lidt hårdt. Jeg vil have, at du skal kigge og huske, at uanset hvad der sker derude, så findes der nogen som venter på dig, når du kommer hjem. Nogen som elsker dig.
Bussen standsede. Sønnen gik frem og ind i den.
– Den her gang kiggede jeg ordentlig, da hans ansigt dukkede op i vinduet. Jeg ventede, at han skulle se mig, at han skulle grine eller vinke eller sågar græde. Men han kiggede ikke på mig. I stedet kiggede han på sit håndled. Jeg ved, at hverdagen mange gange kan være hård for mange af os. Jeg ved, at juleferien kan forstærke sådanne følelser, præcis som kulden og mørket kan. Men måske er det lige den enkle ting, som vi må huske. Det løser måske ikke alle vores problemer, men det kan være en lettelse og trøst bare at høre, at nogle elsker dig.
Nu deler vi dette videre for at sprede morens vigtige budskab!