Efter 66 års adskillelse genforenes hun med sin ungdomskærlighed Paul – og gifter sig

Nogen sammentræf er for mærkelige til at være tilfældige. Sådan tænker i hvert fald en romantiker, som tror, at man møder nogle personer af en årsag. Der findes mange par, som får mig til at tro på skæbnen, Florence og Fred er ét af dem.

Nogen venter på “den rette” i hvad der føles som en evighed. Det ved Fred Paul, 84, og Florence Harvey, 81, alt om. 

Florence og Fred mødtes på gymnasiet og blev smaskforelskede. De var sammen i to år, mens de begge stadig boede i hjembyen Wandsworth i Canada. Efter gymnasiet skiltes deres veje, og parret tog en sørgelig afsked med hinanden.

Fred Paul and Florence Harvey, high school sweethearts from Newfoundland and Labrador that went their separate ways once…

Posted by Breakfast Television on Tuesday, January 12, 2021

Da Fred var 18 år og Florence 15 var Fred nødt til at flytte til storbyen Toronto for at arbejde. Da han kom tilbage til sin hjemby for at hilse på et år senere, var Florences familie flyttet derfra.

Dette var tiden før mobiltelefoner og sociale medier fandtes, så at finde en person, som var flyttet til en anden by, var alt andet end enkelt.

Fik andre partnere

Årene gik og begge fik partnere, som de fik børn med. Derefter kom børnebørnene. Af og til dukkede Fred op i Florences hoved. Hun tænkte over, hvordan han havde det, og hvor han befandt sig. I disse øjeblikke anede hun ikke, om deres veje nogensinde ville krydses igen.

I 2017 døde Florences mand. Da nyhederne nåede Fred løftede han telefonrøret og ringede til Florence for at vise sin støtte. Det var da, alle følelser kom op til overfladen.

To år senere døde Freds hustru gennem 60 år, og han blev enke.

“Hun havde stjålet mit hjerte”

Snart skulle Florence og Freds veje mødes igen.  

”Da jeg fandt ud af, at hun var i byen og på vej til mig, var klokken halv elleve om aftenen. Jeg skyndte mig op af sengen og klædte mig på og skrev “Velkommen Florence” med kridt i indkørslen. Og da hun kom gik jeg hen til bilen, gav hende et kram og et kys på kinden, og jeg holdt hendes hånd og vidste straks, at hun havde stjålet mit hjerte”, fortæller Paul til Western Journal

Giftede sig over 60 år senere

Just three days after reuniting, the couple were ready to get married ❤️ #Maury23

Posted by MAURY on Thursday, January 14, 2021

Selvom over 60 år var gået siden de var et par som teenagere, så var det som om, at tiden havde stået stille. På en eller anden måde var de aldrig stoppet med at elske hinanden, de var bare gået forskellige veje i livet.

I dag er de 81 og 84 år gamle og lykkeligt gift. De er et bevis på, at gammel kærlighed faktisk aldrig ruster.

Tror du på skæbnen, når det handler om kærlighed? Del gerne denne fine historie med andre i så fald.