(Jeg var i supermarkedet for at handle med mine to sønner, fem og syv år gamle, i begyndelsen af december.)
Ekspedienten: *til mine sønner* “Glæder i børn jer til jul?”
Min 7-årige: “Vi er ikke kristne, vi er jøder. Vi fejrer Hannukah!”
Min 5-årige: “Mjav!”
Ekspedienten: “Åh, det betyder ikke noget for mig. Jeg mener, at alle religioner er lige idiotiske.”
(Denne fyr har altid været ganske ubehagelig, så jeg var ligeglad med at svare ham. Min 5-årige søn blev ved med at mjave stille, min 7-årige hjalp mig med at pakke varerne ned i poser, og jeg tog mit kreditkort frem for at betale.)
Ekspedienten: *til min 5-årige* “Skal du blive ved med at holdne juicen i hånden, eller skal du lægge den ned i posen?”
(Han fik endnu et mjav som svar.)
Ekspedienten: *i en ubehagelig tone til min 5-årige* “Den der mjaven er virkelig irriterende og uforskammet. Du er nødt til at stoppe med det der.”
(Jeg var så vred, at jeg blev helt paf et øjeblik. Men så…)
Min 7-årige: *med en rolig, tålmodig stemme* “Min bror er autist, og han kan ikke tale endnu, men han elsker dyr. Når han mjaver gør han sit bedste for at være venlig, så du bør forsøge at være lidt opmuntrende. Og din mor burde have lært dig, at man ikke må drille nogle, der er mindre end dig selv.”
Min 5-årige: “Mjav!”
Ekspedienten: “….”
(Den dag var jeg så stolt af mine to drenge!)
Børn er så kloge – og opfører sig ofte meget bedre end os voksne. Du må hjertens gerne dele historien med dine venner!