De fleste af os voksne i dag har prøvet at få skældud som barn. Vi husker nok tydeligt en eller flere episoder, hvor vi fik helt ondt i maven over, at de voksne – hvad enten det var en forælder, bedsteforælder, skolelærer eller helt fjerde person – skældte os ud i sådan en grad, at man virkelig skammede sig og fik det fysisk dårligt.
I “gamle dage” kunne skældud endda blive fulgt op med, at den voksne benyttede sig af revselsesretten og lavede korporlig afstraffelse af barnet. En lussing eller en endefuld var fast inventar i mange hjem dengang i tiden.
Men for at være helt ærlig var det nok meget godt, at volden mod børn gradvist blev afskaffet som årene gik, indtil det med lovændringen fra 1997 blev forbudt at slå sine børn.
Skældud eksisterer dog stadigvæk, og går man forbi en tilfældig legeplads fyldt med børn og deres forældre, vil man nok opleve, at mindst et barn bliver skældt ud.
Men ifølge en ekspert på området bliver det forbudt at skælde børn ud.
Det er Erik Sigsgaard, som er cand.pæd. og forfatter til bøgerne Skældud og Skæld mindre ud, der har udtalt sig til alt.dk om konsekvenserne ved skældud.
– Meget og voldsom skældud giver barnet følelser af skyld og skam. Det kommer til at tænke ‘det er også mig, som får mor til at blive så vred og ked af det – dumme mig’. Barnet føler sig ikke respekteret, elsket og værdsat, og det går ud over dets handlekraft og vilje. Det kan opleve, at ‘mor kan slet ikke lide mig mere’, og det er frygteligt belastende, siger Erik Sigsgaard til alt.dk.
Han kommer også med en markant forudsigelse om, hvornår skældud bliver forbudt.
Skældud bliver forbudt
– Jeg tror, at vi om 50-100 år vil se på skældud på samme måde, som vi i dag ser på at slå børn – som noget utænkeligt. Men det tager tid af afskaffe det. Jeg synes, at vi voksne skal sætte realistiske mål for at skælde mindre ud – og hjælpe hinanden med at nå dem, siger han.
Det er faktisk ikke kun skældud, man skal være opmærksom på hos sine børn. Disse 7 ting hos dit barn må du aldrig ignorere!
Skældud har eksisteret side tidernes morgen, men bør det i virkeligheden afskaffes? Skriv hvad du mener som en kommentar til artiklen. Din mening tæller også!
Læs også hvilke 5 ting forældre gør helt forkert i børneopdragelsen – ifølge barnepigen.