Emilie indlægges med influenza men bliver pludselig lammet – så gør lægen Kasper det mirakuløse

Læger, sygeplejersker og plejepersonale i Danmark har ofte stressende hverdage, hvor de hele tiden skal yde deres bedste og virkelig hjælpe mennesker, som har allermest brug for det.

Men desværre får disse engle på jorden ikke altid den anerkendelse, som de burde få for deres arbejde.

Det er dog ikke tilfældet for lægen Kasper Pilgaard, som nu bliver hyldet, fordi han for to år siden reddede en lille piges liv, efter hun blev indlagt med det, som familien blot troede var influenza.

Emilie, som nu er seks år, blev for to år siden indlagt på børneafdelingen på Hillerød Hospital med feber, som familien troede skyldtes influenza.

Men det var meget værre end influenza. Pludselig taler Emilie usammenhængende og kan ikke gå. Lægen Kasper Pilgaard bliver tilkaldt til den alvorlige situation, og med et koldt hoved træffer han flere beslutninger, som Emilies mor, Rikke Ellegaard Rosendal, nu mener, reddede hendes elskede datter.

Derfor har hun skrevet et Facebook-indlæg for at hylde familiens store helt, der på nærmest mirakuløs vis fik sat gang i hospitalets afdelinger tids nok til at redde Emilie:

“Kasper kiggede hurtigt på Emilie og lod hende komme forrest i køen af børn der krævede behandling den dag. Hun havde ingen nakkestivhed og ingen pletter nogle steder. Alligevel var der ting, der pegede mod meningitis.

Hun kunne ikke styre sine ben og arme, faldt hen hele tiden og talte usammenhængende. Kasper konkluderede hurtigt, at hun skulle i behandling med det samme.

I løbet af nul komma fem var stuen fyldt med folk, der hev væske ud af rygsøjlen uden bedøvelse for at speede processen op, og der blev taget masser af prøver, som man dog vurderede man ikke kunne vente på resultatet af. Og Emilie kom i behandling for meningitis.

Jeg kunne høre, vores helt Kasper tale bestemt (næsten vredt) og højrøstet i telefon med andre afdelinger som ikke lige mente, der var plads til at få scannet Emilie. Kasper kæmpede for Emilie, og insisterede på at det SKULLE de få plads til, også selvom det ikke var tirsdag som var normal MR scannings dag,” skriver den taknemmelige mor.

Det viste sig, at Emilie ikke havde menigitis, men en anden alvorlig hjernehindebetændelse, som skulle behandles på samme måde. 14 dage senere blev den lille pige udskrevet uden men.

Nu beder hun alle hjælpe til med at hylde den hurtigttænkende læge, som reddede hendes datters liv.

“Set udefra skal man altså virkelig være udhvilet, kvik og på ingen måde konfliktsky for at løse de opgaver Kasper stod med den dag. Så kæmpe tak til vores helt Kasper for at vi har vores skønne datter stadig.

Jeg har takket Kasper personligt, men DEL GERNE så vores helt Kasper og hans omgangskreds kan vide hvor sej han er, og hvor taknemmelige vi er for, at vi kom ind på hans vagt, den dag for 2 år siden!”, skriver hun.

Det er fantastisk, hvor dygtige mennesker vi har i den danske sundhedssektor – men de fortjener anerkendelse for deres hårde arbejde.

Hjælp gerne Rikke med at hylde lægen Kasper ved at dele denne artikel!

 
 

Læs mere om...