“En meget rig mand tog en dag sin søn med ud på landet. Formålet med deres lille tur var at vise sønnen, hvordan det var at være fattig.
De tilbragte et par dage på en gård sammen med en familie, som efter moderne standarder kan anses for at være meget fattige.
Da de kom hjem igen, spurgte faderen sin søn, hvordan han havde oplevet de seneste par dages hændelser.
“Det var fantastisk, far”, svarede sønnen.
“Men lagde du slet ikke mærke til, hvordan de fattige mennesker boede?”, spurgte faderen.
“Jo, det gjorde jeg”, svarede drengen.
“Men hvad har du så lært af turen?”, spurgte faren.
“Jeg lagde mærke til, at vi har én hund, men de har fire. Vi har én pool, der fylder halvdelen af vores gård, men de kan svømme i en kæmpe bæk. Vi har købt lygter til vores have, men deres have bliver oplyst af stjernerne. Vores have er stor, men de kan nyde udsigten over hele horisonten.
Vi har et lille stykke jord at bo på, men de har store marker, der strækker sig så langt, som øjet rækker. Vi har tjenestefolk, der servicerer os, men de servicerer andre.
Vi køber vores mad, men de dyrker deres egne fødevarer. Vi har mure omkring vores hus for at beskytte os, men de har venner, der passer på dem.”
Faderen var mundlam.
“Det fik mig virkelig til at indse, hvor fattige vi egentlig er”, konkluderede drengen.
Hvor er det en kloglille dreng. Fattigdom kan ikke blot defineres ud fra hvor mange materielle goder, vi har. I denne drengs øjne er hans familie fattig, på trods af at de er materielt rige. I hans øjne er det, at være gode venner, være elsket og at føle sig elsket langt vigtigere. Du må meget gerne dele denne lille drengs smukke budskab, hvis du er enig i hans betragtning.