Enke sætter et skilt op efter ægtemandens bortgang: Da skraldemændene kører forbi afsløres sandheden

Visse mennesker man møder ætser sig fast i hukommelsen for altid. Jeg ved ikke, hvad det er, som gør, at man husker nogle bedre end andre. Måske er det fordi, man føler sig set, vigtig eller betydningsfuld?

Charlie Poveromo var sådan en person, som alle huskede.

Han arbejdede som bartender. Et stressende job, hvor det ikke altid er helt nemt at følge med. Men selvom baren ofte var fyldt, så gav Charlie alle sine gæster en uforglemmelig oplevelse. For når han hjalp en person, så eksisterede ingen andre for Charlie netop da.

Han så alle menneskers dybde, en egenskab, som jeg ville ønske, at flere mennesker havde.

Charlie var kendt for at tage sig af alle omkring sig.

En meget varm dag så Charlie, hvordan skraldemændene kæmpede i den bagende sol. De var svedige og blege.

Hurtig som han var, hastede Charlie ind i køkkenet og hentede en kande vand og en stak plastikkrus. Han bød skraldemændene på vand og tilbød dem også en plads i skyggen.

Selvom Charlie arbejdede seks dage om ugen, ville han stadig gøre mere for at hjælpe dem, som kæmpede i varmen.

Han tog afsted til supermarkedet og købte vand, is og en køletaske.

Næste morgen, 6.30, stod han op, selvom han bare havde fået et par timers søvn, for at fylde køletasken og vente på skraldevognen.

Han fortalte manden i bilen, at fra nu af, ville der altid være kolde drikkevarer til dem i køletasken.

Charlies fine gestus blev hurtigt spredt, og snart var det ikke bare skraldemændene, som kom forbi for at få noget koldt at drikke. Også politibetjente, brandmænd og byggearbejdere dukkede op.

Men en dag blev køletasken ikke længere fyldt. Charlie var død som følge af et hjerteanfald, bare 57 år gammel.

Men da næste sommer nærmede sig, indså Charlies kone, Velvet, at hun var nødt til at fortsætte der, hvor Charlie var stoppet.

Velvet fyldte køletasken og satte den frem, som hendes mand plejede at gøre. Eneste forskel var, at der nu var et skilt på tasken.

På skiltet stod der:

”Hvis I ikke vidste det, så gik min mand Charlie pludselig bort ved et hjerteanfald, 57 år gammel i marts. Jeg vil gøre mit bedste for at fortsætte med at dele vandflasker ud”.

Der var også et billede af Charlie, og køletasken kaldtes nu for “Charlies køletaske”.

Efter Velvet delte historien på Facebook, er flere køletasker nu begyndt at dukke op rundt omkring i USA.

Selvom jeg ikke kendte Charlie, så virker det som om, at han var en fantastisk mand, som døde alt for tidligt.

Det må have været frygteligt for Velvet at miste sin elskede mand, som hun havde været gift med i 37 år.

Jeg bliver næsten rørt til tårer, når jeg læser om hendes måde at ære sin døde mand på. Det er så utroligt smukt. Hun ærer ikke bare Charlies minde, men hjælper også mennesker.

Det er virkelig vidunderligt at høre om generøsitet og medmenneskelighed i dag. For det virker desværre til at blive mere sjældent.

Del artiklen med dine venner på Facebook for at hylde Charlie og Velvet for deres fine initiativ!