Enlig mor til fire vinder 127 millioner kroner

37-årige Beverley Doran er enlig mor til fire og nu mangemillionær, efter hun har vundet 107 millioner kroner i det britiske lotteri ‘Friday’s Euromillions’.

Pengene falder på et tørt sted for moderen, som for to år siden sagde sit job op for at passe to af sine børn, der begge har fået diagnosen autisme. Hun har været økonomisk presset lige siden og har boet i et socialt boligbyggeri.

Det hele kulminerede i en skilsmisse og depression, fordi den økonomiske situation var så uholdbar – men nu er pengeproblemerne fortid, for Beverley og hendes fire børn er i dag flyttet til et nyt hjem, skriver Daily Mail.

Et rigtigt flot hjem til de fire unger var førsteprioriteten for Beverley, som også har nået at være på weekendtur, efter hun vandt den svimlende gevinst.

– Det har været en økonomisk kamp. Det er overvældende at tænke på, at jeg ikke skal kæmpe igen. Førhen blev alle mine penge brugt på børnene og jeg gik selv rundt i laset tøj. Nu kan jeg købe mit eget fly!, siger hun til Daily Mail og fortæller, at hun har været ramt psykisk af de økonomiske problemer.

– Jeg har lidt af depression, fordi jeg har bekymret mig så meget om, hvad der skulle blive af mine børn. Nu venter jeg stadig på, at nogen kommer og brister min boble, fortæller Beverley.

Den enlige blev for syv måneder siden skilt fra sin mand – som ikke får en krone af gevinsten, har han fået at vide. Men i de seneste to år har hun levet for sølle 2.800 kroner, som hun fik af kommunen til sig selv og de fire børn på 17, 10, 9 og 5 år.

Beverley fejrede de 14,5 millioner britiske pund ved at springe proppen på en stor champagne, men hun er faktisk allergisk overfor champagne, så hun kunne ikke drikke noget af den selv.

Man kan næsten ikke andet end at blive glad, når man læser, hvordan en så hårdt kæmpende mor fik den store gevinst. Nu kan børnene få et godt liv – og forhåbentligt vil hun også forkæle sig selv efter flere år med laset tøj.

Hjælp gerne med at hylde den enlige mor, som nu kan give familien det liv, de har drømt om.

 

Læs mere om...