Få ting i verden er vel sværere og mere udmattende end at blive far eller mor.
I begyndelsen handler det måske mest om at give dit barn mad og varme, men jo længere tid, der går, desto mere udbygges forældrerollen. Du lærer dem, hvad der er rigtigt og forkert i samfundet og hvordan, de bør opføre sig mod sine medmennesker.
Men nogle gange kræver det noget udover det sædvanlige.
Denne hollandske far, som delte historien på online-forummet Reddit, bliver nu hyldet af tusindvis af mennesker for sin reaktion, da han finder sin datter liggende nøgen ved siden af en komplet fremmed mand.
Du kommer sandsynligvis også til at synes, at denne historie er noget udover det sædvanlige.
Sådan skriver faderen:
En morgen gik jeg ned ad trapperne og så denne scene: Min 17-årige datter ligger og sover med en anden ung mand, efter noget der så ud til at have været en ret så vild nat.
Jeg listede forbi og gjorde morgenmad klar til resten af familien, og siden gik jeg op ad trapperne og bad min kone, min søn og min yngste datter om at være stille, eftersom der stadig var sovende mennesker i vores hus.
Vores spisebord står i den anden ende af dagligstuen, og det er kun få meter fra sofaen, hvor min datter og denne fremmede mand lå og sov.
Vi satte os ned med morgenmaden og råbte højt: “UNGE MAND!”.
Aldrig før har jeg set nogen bevæge sig fra horisontalt til vertikalt så hurtigt.
“Morgenmaden er klar,” sagde jeg med en hård tone, som om jeg havde lyst til at skære hans krop i småstykker.
Jeg hev stolen ud og sagde “Sid ned!”.
Min søn (som er ganske høj) klappede ham på skulderen, kiggede på ham og rystede på hovedet.
Nu var den her stakkels mand rigtigt nervøs, næsten så man kunne mærke hans rædsel. Der var en uro i luften.
På så rolig en måde jeg kunne, sagde jeg til ham: “Jeg vil stille dig et spørgsmål! Svaret du giver mig er meget vigtigt… for dig.”
Manden sad der og svedte.
“Kan du lide katte?”, spurgte jeg ham.
Han lod til at være en venlig og rar gut.
Helt klart ikke uddannet, men heller ikke dum. Der var dog noget, som virkede underligt ved ham. Min datter forsøgte at forklare mig, at han var en ordentlig og god fyr.
Hun havde kendt ham i cirka en måned. Efter at de havde lært hinanden at kende, kom han forbi hver dag, men han sov her aldrig.
Tydligvis havde han hver morgen inden skolen været forbi og samlet min datter op på cykel, og efter skole havde han afleveret hende igen og sørget for, at hun lavede sine lektier.
Han så til hende, når hun var syg, når vi andre var på job. Han brugte virkelig sin tid på hende, som han bekymrede sig om. Han havde tålmodighed som en engel, når hun var i dårligt humør.
Han sagdte, at han hverken havde nogen familie, uddannelse eller et rigtigt job.
Min datter beundrede virkelig denne unge mand, og han kunne åbenbart lide hende. Så hvem var jeg at dømme?
Efter at min datter og denne fyr havde datet i otte måneder, kom min søn hen til mig.
Han havde listet sig lidt omkring og fundet ud af, at den unge mand, som min datter datede, viste sig at være hjemløs.
Hans far, som mishandlede ham, havde taget sit eget liv. Hans mor var stofmisbruger og havde stukket sig ihjel tre uger efter. Tidligere boede de i en campingvogn, som forældrene lejede.
Han var 15 år, da alt dette skete, og de seneste tre år havde han levet på gaden som hjemløs – sovende i parker, på varmestuer, hos “venner” og på billige hoteller. Han arbejdede vist også lidt med byggeri.
Så der sad jeg. Dagene gik. Denne dreng, 18 år, eller måske 19, var høflig, venlig og dukkede altid op med et smil på læberne.
Han bekymrede sig, hjalp til og gjorde virkelig min datter lykkelig. Det her var en gut, som aldrig fik chancen for at være barn.
De gange, han ikke kom forbi vores hus, eftersom han var tvunget til at arbejde, så savnede vi ham.
Min datter syntes virkelig godt om ham, og min kones moderinstinkt lod til at være blevet endnu større, siden han kom ind i billedet.
Og hvad med mig selv? Jeg var faktisk bekymret for ham, og jeg ville have, at han skulle blive lykkelig.
Næste dag gav jeg ham nøgklerne til vores hus.
Jeg fortalte, at jeg forventede, at han skulle komme hjem hver aften. De følgende uger sørgede vi for at rydde gæsteværelset, så han kunne bo der. Vi købte til og med nye møbler.
Han var virkelig dygtig til at få ting gjort, og meget god med hænderne. Han ville så gerne klare sig på egen hånd og have sin egen virksomhed, så vi sørgede for, at han fik den uddannelse, som gav ham chancen for det.
Sidste år fødte hun tvillinger, en lille pige og en lille dreng. (Og ja, min datters mand kan godt lide katte..)
Alt dette skedte i år 2000. Nu, 15 år senere, så har min “ekstra”-søn og min datter en meget velfungerende virksomhed sammen. Ligesom de har givet os tre vidunderlige, smukke børnebørn.
Mange gange klynker folk over det liv, som de blev tildelt.
For visse er livet bare en plage, en ørkenvandring. Der findes mange, som bare giver op, eller er tæt på at give op – men der findes også mennesker, som uanset hvor mange gange, de snubler eller falder, altid rejser sig op.
Og en ting gælder ofte: At der findes gode mennesker, som giver dem en hjælpende hånd.
Del gerne denne smukke historie videre på Facebook, hvis du er enig!