Familien gemmer skjult kamera på plejehjem – optagelser viser, at manden bliver slået og nægtet vand

En faggruppe, som jeg altid har haft den dybeste respekt for, er plejepersonalet. Dag ud og dag ind knokler de for at hjælpe vores ældre, og det fortjener virkelig stor ros!

Men netop derfor bliver jeg også inderligt skuffet og vred på mennesker, som kaster mørke skygger over denne faggruppe. De mennesker, som ikke lever op til deres store ansvar – og som i stedet går imod de, som er svage og syge i troen på, at de har ret til at behandle andre, som de nu har lyst til.

Nu er endnu et skandaløst tilfælde blevet opdaget – og det får hele verden til at koge.

Salim Younes 89-årige far blev ramt af et hjerteslag, var svag i den ene side af kroppen og sad i kørestol. Han var virkelig afhængig af daglig hjælp – og måtte derfor flytte ind på et plejehjem i amerikanske Michigan.

Men der gik ikke længe, før Salim Younes og hans søskende begyndte at mistænke, at noget ikke gik rigtigt for sig.

Faderen var begyndt at beklage sig mere til sine børn. Han påstod, at personalet behandlede ham dårligt – men når familien henvendte sig til Autumnwood Center, så benægtede plejehjemmet anklagerne.

Men da børnene til sidst bemærkede, at faderen havde fået blå mærker og sår på hovedet, kunne det være nok. De besluttede sig for at tage sagen i egen hånd – og satte et skjult kamera op på plejehjemmet.

”Vi blev enige om at gemme et skjult kamera i et vækkeur ved hans seng. Og efter nogle dage… opdagede jeg noget ubeskriveligt frygteligt, siger sønnen Salim Younes tll Michigan Live.

salim younes, autumnwood center, vårdare, misskötsel
Foto: Youtube

Familien havde ikke kunnet forestille sig, at det ville være så skidt. Ikke nok med, at plejerne råbte af den ældre mand, de skulle også have slået ham og skubbet ham voldsomt i sengen og kørestolen.

Ifølge familien skulle faderen også være blevet nægtet vand og fået fjernet sin alarmknap. Plejerne skulle have rystet hans hoved voldsomt og slået hans ben ind mod væggen.

I alt skulle familien have samlet 119 klip med plejernes uacceptable opførsel – bare i løbet af to dage. Men da børnene konfronterede plejehjemmet med beviserne, blev de mødt af modstand.

“De vil ikke have, at folk skal vide det. De gik lige til sagen og mente, at det skulle holdes som en hemmelighed,” siger familiens advokat Jonathan Marko til Michigan Live.

Familien besluttede sig for at gå ud med de chokerende billeder, for at gøre opmærksom på, hvad plejehjemmet havde gjort ved deres far – og for at advare andre.

Her kan du se et klip, som viser, hvordan plejerne behandlede den 89-årige patient. OBS: Advarsel om stærke billeder.

Personalet, som identificeres i videoklippet, er ifølge Autumnwood Center blevet afskediget fra deres job. Plejehjemmet har også foretaget en intern udredning. Faderen er siden blevet flyttet til et andet plejehjem.